Beboer fandt sine stjålne ting i en taske tæt på sit hjem

Kort tid efter et indbrud i Sæby, fandt beboeren selv de stjålne ting fra huset

Indbrud 11. januar 2019 17:28

SÆBY: En borger i Sæby fik hurtigt sine ting tilbage, efter der havde været indbrud i hans hjem på Nejsigbakken.

Beboeren fandt nemlig en taske med næsten alle tyvekosterne, der var gemt væk i et hegn tæt på huset, fortæller politikommissær Peter Skovbak, Nordjyllands Politi i Frederikshavn.

Indbruddet skete torsdag mellem klokken 11 og 11.30, hvor tyvene stjal smykker, Kay Bojesen figurer, lysestager, en harddisk og kontanter.

Og alle tyvekosterne var i tasken, som beboeren fandt, på nær kontanterne.

I Frederikshavn blev der også begået et indbrud ved højlys dag torsdag, hvor ukendte gerningsmænd brød ind i et hus på Sølund mellem klokken 9 og 16.

Her blev der stjålet smykker for et større beløb, oplyser Peter Skovbak.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...