Indbrud

Beboer tog fat i tyvs ben, mens han hang halvvejs ud af vinduet med PH-lampe under armen

En handlekraftig beboer var lige ved at få halet en indbrudstyv ind

Arkivfoto

Arkivfoto

SÆBY:Det var med nød og næppe, at en indbrudstyv slap væk fra en noget mislykket indbrud i en villa på Kappelhavevej i Sæby.

Tyven havde nemlig ikke taget højde for, at huset ikke var tomt - men at der var en handlekraftig beboer hjemme.

Det var lørdag aften omkring klokken 23.30, at indbrudstyvene brød ind i huset. På det tidspunkt var husets beboer lige gået i seng på førstesalen, men da han hørte larmen nedenunder, skyndte han sig ned, fortæller politikommissær Peter Skovbak, Nordjyllands Politi i Hjørring.

Nedenunder så han tyven, der var på vej ud af vinduet med en PH-lampe under armen.

Det havde beboeren dog ikke i sinde at lade passere, og han greb resolut fat i tyvens ben, mens han hang halvvejs ude af vinduet, fortæller Peter Skovbak.

Det lykkedes dog ikke at få halet indbrudstyven ind igen, og til sidst lykkedes det tyven at stikke af.

Undervej i tumulten gik PH-lampen i stykker, fortæller Peter Skovbak.

Indbrudstyven beskrives som 18-23 år, 175 cm. høj, dansk. Han bar en mørk hættetrøje og bukser og havde tennissko på.

Tre gulvlysestager stjålet

På Solsbækvej blev der også begået et indbrud i weekenden, men dette forløb dog noget mere udramatisk.

Her skaffede en ukendt gerningsmand sig adgang til huset søndag mellem klokken 19.45 og 23.15, mens beboeren ikke var hjemme.

Indenfor stjal tyven tre Georg Jensen gulvlysestager, fortæller Peter Skovbak.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst