Bluesmusikkens glade ansigter udstillet i Frederikshavn

Berømt amerikansk bluesfotograf udstiller på rådhuset som optakt til Blues Heaven Festival 2018

Hans Christensen
Laura Carbone har foreviget nogle af bluesmusikkens største navne, her B.B. King og Buddy Guy, og hendes udstilling ”Faces Of The Blues” kan ses på Frederikshavn Rådhus. Foto: Andreas Falck
Frederikshavn 18. oktober 2017 18:46

FREDERIKSHAVN: 3.-4. november er der igen bluesfestival i Frederikshavn, og nedtællingen til årets Blues Heaven Festival er startet.

På Borgertorvet på Frederikshavn Rådhus udstiller den amerikanske fotograf Laura Carbone "Faces Of The Blues", en udstilling med pletskud af nogle af bluesmusikkens største stjernenavne.

Laura Carbone har nærmest ikonstatus hos amerikanske bluesmusikere, og på udstillingen kan man se nogle af fotografens bedste fotos fra "Faces Of The Blues".

Hans Christensen Peter Astrup har en ny stjerneparade af bluesmusikere klar til årets Blues Heaven den 3.-4. november i Arena Nord.

Glæde og skønhed

- Laura Carbone er blandt de fem-seks største bluesfotografer i USA. Selv de bedste og mest kendte musikere føler sig beæret af at blive portrætteret af Laura Carbone, siger Peter Astrup, der er manden bag den årlige bluesfest i Frederikshavn.

Selv siger Laura Carbone, at det er fotografisk formidling af den glæde og skønhed, som kunstnerne udstråler, når de optræder, der er hendes speciale.

Laura Carbone leverer fotografier til Elmore Magazine, Big City Blues og Blues Music Magazine og hun har også fotograferet albumcoverbilleder til flere af de store bluesnavne.

Udover de helt store bluesnavne som B.B. King, Buddy Guy, Warren Haynes og Johnny Winter er der fotografier af flere af de musikere, der har spillet på bluesfestivalen i Frederikshavn: John Nemeth, Diuanna Greenleafes og Mr. Sipp.

Hans Christensen Foto: Andreas Falck

Laura Carbone er uddannet praktiserende nephrologist i nyresygdomme, men både i New York og Chicago, hvor hun blev uddannet, brugte hun fritiden på at besøge lokale bluesklubber. Og hun arbejder stadig som praktiserende læge omkring Plattburgh i staten New York.

Hans Christensen Foto: Andreas Falck

Flytter til Arena Nord

Udstillingen er et samarbejde mellem Blues Heaven og Frederikshavn Stadsarkiv.

Udstillingen kan ses på Borgertorvet frem til den 2. november. Her flyttes den så til Arena Nord, der i år er ramme om bluesfestivalen.

I Arena Nord er der bedre plads og ikke mindst bedre mulighed for at servere mad og drikke til de mange bluesentusiaster, der hvert år mødes i Frederikshavn den første weekend i november.

Hans Christensen Foto: Andreas Falck

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...