Efter 11 års fravær: FfI rykker op i Jyllandsserien

Et ungt hold og en målrettet indsats har nu givet resultater

FfI rykker op i jyllandsserien. Privatfoto

FfI rykker op i jyllandsserien. Privatfoto

FREDERIKSHAVN:Efter 11 års fravær rykker FfI-fodbolds førstehold på damesiden op i Jyllandsserien.

Det sker på baggrund af seneste sæsons resultater, da fodbolden har ligget stille de seneste par måneder pga. coronakrisen.

- Jeg glæder mig meget til at spille på endnu højere niveau end tidligere. Selvfølgelig bliver spillet hurtigere og mere fysisk, men det serjeg bare som en stor udfordring. Jeg er glad og stolt og i den grad optimist i forhold til at vi kan klare os i Jyllandsserien, siger Cecilia ”Ciljo” Buchholtz – holdets benjamin på kun 18 år.

Der ligger en seriøs og målrettet indsats bag, og det er ikke tilfældigt, at det unge ”rutinerede” hold, som har spillet sammen i mange år, rykker op.

- Den nye generation af Senior Piger i FfI-Fodbold blev rykket op i seniorrækkerne i efteråret 2016, selv om aldersgennemsnittet var lavt og mange af spillerne var meget unge. Siden har holdet udviklet sig på alle fronter, og det bliver spændende at følge holdet fremadrettet. Vi glæder os over det stærke fællesskab, hvor nye spiller hvert år er faldet godt til. Vi er enormt stolte af holdet som nu velfortjent skal prøve kræfter med Jyllandsserien, siger trænerteamet Anders Clausen og Allan Gøgsig.

FfI-fodbold er en fodboldklub for alle hvor alle kan nyde glæden og morskaben ved fodbold.

- Stort tillykke til førsteholdet. Jeg er stolt og glad for, at vi i klubben har et flagskib på damesiden, som viser, at vi vil noget, og vi mener det, når vi siger, vi gerne vil være en klub for alle. Oprykningen viser, at fodbold for både piger og drenge er noget vi fortsat skal arbejde for, udvikle og nyde som tilskuere”, tilføjer formand for Ffi-fodbold Anders Brandt Sørensen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.