Eleverne strømmer til handelsskolen: - Vi er glade og stolte

Uddannelserne hos handelsskolen i Frederikshavn er så populære, at der oprettes en ny klasse

Direktør for handelsskolen i Frederikshavn, Brian Andersson, glæder sig over den store tilstrømning af nye elever. Privatfoto

Direktør for handelsskolen i Frederikshavn, Brian Andersson, glæder sig over den store tilstrømning af nye elever. Privatfoto

FREDERIKSHAVN:Handelsskolen er populær hos de unge, og nye elever strømmer til Frederikshavn Handelsskoles ungdomsuddannelser EUD, EUX og HHX.

Til studiestarten i august er der på nuværende tidspunkt kommet 161 tilmeldinger, hvilket betyder, at skolen opretter en ekstra klasse.

- Vi er glade og stolte over den store interesse for vores uddannelser, og vi er parate til at oprette yderligere klasser, hvis tilstrømningen fortsætter,” siger direktør for Frederikshavn Handelsskole Brian Andersson og tilføjer:

- Den officielle ansøgningsfrist er ganske vist overskredet, men da foråret har været ganske kaotisk for mange unge på grund af corona-pandemien, vil vi gerne imødekomme ansøgere helt frem til studiestart.

De populæreste studier ved Frederikshavn Handelsskole er EUD, EUX og HHX.

EUD er for unge, som vil hurtigt ud i erhvervslivet som elev.

De får en kort og intensiv uddannelse, der fra starten stiller skarpt på den enkeltes evner og interesser. Man vælger mellem brancheretningerne detail og handel.

EUX er for dem, der gerne vil have en erhvervsuddannelse, men samtidigt også have muligheden for at læse videre. På EUX har man en række fag på gymnasialt niveau. Efter to år får man mulighed for en praktikplads indenfor detail, handel eller kontor eller man kan læse videre fx på en professionshøjskole.

Handelsgymnasiet er en 3-årig gymnasieuddannelse, som giver adgang til videregående uddannelser på for eksempel universitet og professionshøjskole – eller den direkte vej ud i erhvervslivet.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.