Havet

Gevinst ved Grenen: Fuglekiggere hjalp forskere

En gruppe forskere fra Syddansk Universitet var sejlet ud for at finde spækhuggere, og det lykkedes i den grad takket være samarbejde med fuglekiggere

Det var fuglekiggere, der med deres kraftige kikkerter fandt hvalerne og fik dirigeret forskerne ud til dem.
Det var fuglekiggere, der med deres kraftige kikkerter fandt hvalerne og fik dirigeret forskerne ud til dem. Foto: Olga Filatova / SDU

Opdateret kl. 17:46

En gruppe forskere fra Syddansk Universitet (SDU) på hvaltogt havde lørdag i den grad heldet med sig. Det lykkedes nemlig at finde en flok spækhuggere, og ikke nok med det - på en dag med stille vejr lykkedes det også komme så tæt på de store dyr, at de kunne fotografere dem fra båden.

Olga Filatova, der er postdoc ved Biologisk Institut ved SDU, har delt billederne i Facebookgruppen "Hvaler.dk", og fortæller, at det var i samarbejde med fuglekiggere på Skagen Fuglestation, at det lykkedes at finde hvalerne.

Spækhugger
  • Spækhuggeren er en tandhval af delfinfamilien - og er verdens største delfin. Dens latinske navn er Orcinus orca.
  • Spækhuggeren er et rovdyr, der godt kan angribe selv blåhvaler, når de jager i flok, men der har aldrig været rapporteret om angreb på mennesker fra spækhuggere i naturen.
  • Den findes i alle verdens have, og der har i de senere år været en del rapporteringer af spækhuggere i farvandet omkring Skagens Gren.
  • Hannerne kan blive op til 9,5 meter lange og veje op til seks tons, men hunnerne er lidt mindre og bliver op til 8,5 meter lange og kan nå en vægt på fem tons.
  • Spækhuggeren findes i tre typer hvis levevis er forskellige: Standflokke, vandreflokke og offshore.
Wikipedia

Med deres kraftige kikkerter spottede fuglekiggerne hvalerne og fik dirigeret forskerne til den rette position.

Igennem de seneste år har der været flere observationer af spækhuggere omkring Skagen, både i Skagerrak og i enkelte tilfælde også i Kattegat, men hvor hvalerne kommer fra, er indtil videre uopklaret.

Spækhuggere ved Skagen. Foto: Olga Filatova / SDU

- Vi vil gerne finde ud af, hvilken population, de kommer fra, og hvilket bytte, de jager her, siger Olga Filatova.

Det skal ske, forklarer hun, ved at sammenligne billeder af spækhuggerne ved Skagen med billeder af "kendte" spækhuggere taget blandt andet i norske farvande, for at se, om der er sammenfald.

Det er første gang, at forskerne i projektet har observeret spækhuggere og kunne fotografere dem.

Om der reelt kommer flere spækhuggere trækkende til Danmark nu, end der gjorde for år tilbage, eller om det stigende antal observationer mest er en konsekvens af, at flere kigger på fugle med markant bedre kikkerter nu end før, er der dybest set ikke nogen, der ved.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden