Forstandere til årsmøde skal diskutere ny uddannelse

Produktionsskolernes forstandere samles til årsmøde i Frederikshavn og diskuterer ny uddannelse, FGU

Hans Christensen
- Den nye reform af de forberedende forløb, hvor blandt andet produktionsskolerne samles i FGU, bliver årsmødets altovervejende dagsorden, siger forstander Carsten Meldgaard. Arkivfoto: Bent Bach
Produktionsskole 14. november 2017 08:43

FREDERIKSHAVN: Frederikshavn Produktionsskole er vært, når 84 forstandere fra landets produktionsskoler fra onsdag til fredag samles til årsmøde i Frederikshavn.

Den altovervejende dagsorden bliver overgangen til FGU, Forberedende Grund Uddannelse, en reform af det forberedende område, der skal styrke indsatsen for de unge, som ikke er klar til en ungdomsuddannelse efter grundskolen.

Aftalen blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget den 13. oktober.

- På årsmødet vil vi arbejde med forandringsprocesser og ledernes rolle, som bliver den store udfordring de kommende år, siger Carsten Meldgaard, forstander på Frederikshavn Produktionsskole.

Årsmødet holdes på Scandic The Reef, hvor borgmester Birgit Hansen onsdag byder velkommen.

Torsdag besøger forstanderne Kattegat Siloen, hvor Poul Knudsgaard fra MAN Diesel & Turbo fortæller om transformationsledelse.

Havnedirektør Mikkel Seedorff-Sørensen fortæller om, hvordan Frederikshavn Havn har succes med at turde satse og være på forkant med udviklingen.

Fredag får årsmødet besøg af Kim Kabat og Jonas Sprogøe, der skal inspirere deltagerne til at reflektere over de psykologiske reaktioner, som opstår i forbindelse med forandringsprocesser.

Frederikshavn Produktionsskole er selv et godt eksempel på, hvad der kan komme ud af innovation og nytænkning, og Byprojekt Tordenskiold, der startede på Produktionsskolen for godt 20 år siden, vil under festmiddagen torsdag aften skabe den rette "storytelling-stemning" med fortælling, sang og musik om og fra Fladstrand anno 1717.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...