Gemte for 1,5 millioner kroner hash

27-årig varetægtsfængslet efter grundlovsforhør

Susie Skov
Arkivfoto: Michael Koch
Narkokriminalitet 11. august 2017 14:37 - Opdateret 11. august 2017 14:37

FREDERIKSHAVN: Det koster foreløbigt en 27-årig mand fire ugers varetægtsfængsling, efter han i dag i et grundlovsforhør ved Retten i Hjørring erkendte at have været i besiddelse af hash til videreoverdragelse samt amfetamin til eget brug.

Manden blev anholdt torsdag klokken 20.40 i Frederikshavn.

- Han blev sigtet for at have modtaget ikke under 26,3 kilo hash og 240 gram amfetamin samt forud for i går at videregive en ukendt mængde hash, siger anklager Bjørn Fogh fra anklagemyndigheden ved Nordjyllands Politi.

Anklageren fortæller, at den 27-årige nægtede tidligere at have videregivet hash.

- Den mængde, han erkender at have været i besiddelse af, er en ret stor mængde. Det drejer sig om hash for cirka 1,5 millioner kroner på gaden, konstaterer Bjørn Fogh.

Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre. Derfor kan Bjørn Fogh ikke oplyse yderligere om sagen, men fortæller, at den 27-årige ikke kærede varetægtsfængslingen, som lyder på fire uger.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...