Granat fundet på stranden ved Aalbæk: Sprængt af bomberyddere

Vandrer på stranden opdagede granat og bomberyddere fik den sprængt kort før klokken 22 torsdag aften

Jens Hukiær
Arkivfoto
Politi 16. maj 2019 22:20 - Opdateret 16. maj 2019 22:21

AALBÆK: En vandrer, der gik tur langs stranden ved Aalbæk, fandt torsdag aften en fosforgranat liggende på stranden. Han anmeldte det til Nordjyllands Politi, der bragte beskeden videre til EOD - Explosive Ordnance Disposal - også kaldet bomberydderne fra Skive.

- Vi sendte en af vore indsatsledere derop, han kontaktede EOD, som var ude på en anden opgave. Men de valgte at komme til Aalbæk for at tage et nærmere kig på granaten. De ankom ved 21.30-tiden og kort efter blev fosforgranaten bragt til sprængning på stranden, forklarer vagtchef Karsten Højrup Kristensen, Nordjyllands Politi.

Det har formentlig givet noget af et lysglimt, da bomben blev bragt til sprængning.

Vagtchefen kan ikke komme med en forklaring på, hvorfra fosforbomben er kommet.

- Det er ikke noget fra krigens tid. Det er nyere. Måske er det noget, der er faldet over bord fra et skib og så er det skyllet op på stranden. Hvorom alting er, så er granaten nu sprængt, og der var ikke fare for mennesker hverken i forbindelse med fundet af granaten eller sprængningen af den, fortæller Karsten Højrup Kristensen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...