Erhverv

Hædres: Hun er årets nordjyske ejerleder

Christina Ørskov fra Orskov Yard A/S Årets Ejerleder 2021

Christina Ørskov blev onsdag aften kåret som Årets Ejerleder 2021. Foto: Orskov Yard
Christina Ørskov blev onsdag aften kåret som Årets Ejerleder 2021. Foto: Orskov Yard

Opdateret 23. maj 2022 kl. 12:35

FREDERIKSHAVN: Selvom det ikke lå i kortene, at Christina Ørskov skulle føre den familieejede virksomhed Orskov Yard A/S videre, har hun gjort netop det og fortsat drevet væksten i en industri med store udenlandske konkurrenter.

Onsdag aften fik hun overrakt prisen Årets Ejerleder 2021 i Nordjylland. Det skete ved et arrangement i Musikkens Hus i Aalborg.

Christina Ørskov er ejerlederen bag Orskov Yard, der med hovedsæde i Frederikshavn reparerer og servicerer skibstyper inden for den maritime branche, oplyser revisions- og konsulentvirksomhenr PwC, der sammen med Dansk Erhverv og Finans står bag prisen Årets Ejerleder.

Tredje generation

Christina Ørskov er tredje generation af Ørskov-familien, som fører den 63-årige virksomhed Orskov Yard videre. Hun vandt prisen som Årets Ejerleder 2021 i Nordjylland for at være en ejerleder, der har sammensat det rigtige team og vist viljen til at drive væksten i Orskov Yard. Samtidig tager Christina Ørskov et globalt og lokalt samfunds- og klimamæssigt ansvar med bæredygtige investeringer og lokale projekter, lyder begrundelsen

- Christina er en ildsjæl, der flot og beslutsomt fører familievirksomheden videre. Hun er en naturlig leder og er ikke bange for at konkurrere med de helt store konkurrenter i branchen. Christina har en særlig drivkraft og et fantastisk engagement i alt, hvad hun beskæftiger sig med, både i virksomheden, i branchen, i byen og i Nordjylland. Drivkraft, mod og handlekraft indrammer Christina som ejerleder, fortæller Torben Toft Kristensen, partner i PwC i Aalborg.

- Gør en forskel for hele regionen

- Erhvervslivet i Nordjylland har stor betydning for Christina, og hun lever fuldt ud op til det ansvar, som man kan håbe, at en ejerleder tager som en af regionens største virksomheder. Hun blev også udvalgt som en af ni repræsentanter, der skal genstarte Nordjylland efter covid-19 og skabe vækst og arbejdspladser. Hun gør en forskel for Orskov Yard, men i den grad også for hele regionen, udtaler Torben Toft Kristensen i pressemeddelelsen fra PwC.

Fakta om Orskov Yard A/S

Orskov Yard servicerer, vedligeholder og reparerer mange forskellige typer skibe.

Orskov Yard har drevet værftsaktiviteter på havnen i Frederikshavn siden 1958.

Virksomheden har et bredt udvalg af maritime ydelser, hvor de i tæt samarbejde med andre maritime specialister tilbyder, som dækker alle områder indenfor skibsreparation og ombygning.

Kilde: PwC

Ved arrangementet i Musikkens Hus i Aalborg onsdag aften blev der også kåret Årets Helte i Region Nordjylland 2021.

Den hæder gik til ejerlederne Kasper Morild Brix og Jonas Morild Brix fra virksomheden North Shore Surf i Løkken.

De har skabt en alsidig surf-café med undervisning, madhus, sauna samt kontorfællesskab og har samtidig formået at inddrage lokalområdets butikker og skoler. Det hele er resulteret i, at de to ejerledere har skabt en totaloplevelse for surfere, og i dag er North Shore Surf et stort community dybt forankret i lokalsamfundet, hvor der er fokus på kvalitet, surfing, naturen og Løkken by, lyder det i begrundelsen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden