Han er ny kommunaldirektør i Frederikshavn

Hentes fra egne rækker i kommunens ledelse

Thomas Eriksen er udpeget til ny kommunaldirektør i Frederikshavn Kommune. Privatfoto

Thomas Eriksen er udpeget til ny kommunaldirektør i Frederikshavn Kommune. Privatfoto

FREDERIKSHAVN:48-årige Thomas Eriksen bliver ny kommunaldirektør i Frederikshavn Kommune. Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse onsdag aften.

Thomas Eriksen har været ansat som teknik- og kulturdirektør i kommunen siden oktober 2020.

- Han har en lyst og en vilje til at fortsætte væksten og udviklingen sammen. Det er lige netop det, vi har brug for. Tiden kalder på, at vi arbejder på fælles løsninger, der skal få Frederikshavn Kommune til at blive et sted, som både erhvervsliv, borgere og internationale virksomheder finder attraktivt at satse på, udtaler Frederikshavn-borgmester Birgit S. Hansen i pressemeddelelsen.

Thomas Eriksen har sammen med sin hustru bosat sig i Frederikshavn.

- Jeg oplever en imødekommenhed og en åbenhed, hvor det er helt tydeligt, at man vil hinanden og kommunen det godt. Man siger tingene ærligt. Og det sætter jeg enormt stor pris på - og det gør resten af min familie i øvrigt også, siger Thomas Eriksen i pressemeddelelsen.

Han tiltræder stillingen som kommunaldirektør 1. september, hvor nuværende kommunaldirektør Mikael Jentsch stopper efter ni år på posten med udløbet af sin kontrakt.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.