Han holdt mund, til han blev 95 år - men nu fortæller han om de dramatiske oplevelser under krigen

Det er kun et år siden, 96-årige Niels Stellan Høm første gang fortalte de nærmeste om sine dramatiske oplevelser under Besættelsen

96-årige Niels Stellan Høm kan stadig håndtere et våben. Han havde under Anden Verdenskrig relation til den sagnomspundne modstandsgruppe, Churchill-klubben. Foto: Kim Dahl Hansen <i>Foto: Kim Dahl Hansen</i>

96-årige Niels Stellan Høm kan stadig håndtere et våben. Han havde under Anden Verdenskrig relation til den sagnomspundne modstandsgruppe, Churchill-klubben. Foto: Kim Dahl Hansen Foto: Kim Dahl Hansen

VENDSYSSEL:Det kunne have gået helt galt. Flere gange.

Den nu 96-årige Niels Stellan Høm befandt sig flere gange under Anden Verdenskrig midt i konflikten mellem den nazistiske besættelsesmagt og den danske modstandsbevægelse. Han var nemlig et aktivt medlem af modstandsbevægelsen - og færdedes i miljøet omkring den sagnomspundne nordjyske modstandsgruppe, Churchill-klubben.

Oplevelserne fra dengang lukker han nu op for. Først her i 2021 har hans nærmeste - eksempelvis hustruen Henny - hørt om de dramatiske begivenheder.

- Vi fik besked på at glemme det. De sagde: "Glem det, glem det - og bliv ved med at glemme det". Så derfor er det først i det seneste år, at jeg har fortalt om det. For nu er jeg ved at være så gammel, at det nok ikke gør den store forskel.

Kendt som erhvervsmand

Niels Stellan Høm er nok mest kendt for sit store aftryk på nordjysk erhvervsliv. Han har gennem mere end 50 år været drivkraft bag store firmaer som eksempelvis Stelton og Høm Huse. Og han har også været godsejer på Skaarupgaard.

Som man kunne læse i første kapitel af fortællingen om hans liv, så var barndommen dog særdeles dramatisk. Moderen lå i en sygeseng i hans første syv år, og faderen forlod dem.

Så Niels Stellan Høm blev i praksis opfostret af sin bedstemor i Hallund. Hun opdragede ham, hun uddannede ham - og hun tillærte ham også værdier, der gjorde det naturligt for ham at tage afstand fra den nazistiske besættelsesmagt. For som bedstemoderen ofte sagde: "Alt ondt kommer fra de radikale".

- Jeg var indoktrineret af min bedstemor. Så jeg var aldrig i tvivl om, at jeg skulle kæmpe imod tyskerne, fortæller han.

Vil med i modstandsbevægelse

Efter ungdomsårene i Hallund drager Niels Stellan Høm i august 1942 til Silkeborg, hvor hans mor har indskrevet ham på lærerseminariet.

Selv er han dog mere fokuseret på at komme ind i modstandskampen.

- I Silkeborg får jeg kontakt med nogle, der er noget ældre end mig, fortæller han.

Men trods sin overbevisning er Niels Stellan Høm åbenbart endnu ikke helt klar til at gå ind i kampen mod tyskerne. Meget tyder i hvert fald på, at han er mindst ligeså stor en risiko overfor sig selv og sine fæller.

Det er således tæt ved at gå galt, da han laver en fejltagelse. Han har fået to jordemodertasker af sin mor, så der kan sendes vasketøj frem og tilbage mellem Silkeborg og barndomshjemmet i Hallund.

Men taskerne bruger han også til at opbevare andre ting.

Sendte våben til mor

- Jeg har alle dage været noget sjusket. Så en dag var der en adskilt maskinpistol og to håndgranater i den jordemodertaske, som jeg sendte med posten hjem til min mor.

Hvis besættelsesmagten havde opdaget forsendelsen, kunne konsekvenserne naturligt nok have været alvorlige.

- Min mor tør ikke sende det retur med posten, så hun tager sin cykel og kører til Silkeborg med tasken.

Efter 150 kilometer på den to-hjulede når moderen klokken fem om morgenen frem til Silkeborg. Og det er ikke mange ord, der bliver sagt, da hun afleverer tasken med maskinpistolen og håndgranaterne.

- Jeg håber, du ved, hvad du foretager dig. Og du passer på dig selv. Værsgo, siger hun og rækker tasken med våbnene frem til sønnen.

Derpå tager moderen sin søns snavsetøj med - og siger ikke mere. I stedet sætter hun sig på cyklen og kører mod Hallund igen.

- Og vi snakker aldrig om det sidenhen, fortæller Niels Stellan Høm.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Modstandskammeraterne i Silkeborg er dog ikke imponerede af den sjuskede unge vendelbo - og også to andre ungersvende bliver sorteret fra.

- Vi er tre, der bliver deporteret til Vestjylland og seminariet ved Holstebro - for så er vi væk. De mente jo sikkert, at vi ikke var egnede nok, siger Niels Stellan Høm med en mine, der blotlægger, at han i virkeligheden ikke er uenig i vurderingen på det tidspunkt.

Kurs mod Aalborg

Men opholdet i Holstebro bliver kortvarigt for Niels Stellan Høm. Skolelærer vil han ikke være, og et sidespor bryder han sig heller ikke om at blive kørt ud på.

Derfor rykker han i sommeren 1943 til den nordjyske hovedby, Aalborg, hvor han bliver indskrevet på Aalborg Studenterkursus.

En del af undervisningen foregår om aftenen på Aalborg Katedralskole, der har været omdrejningspunktet for Churchill-klubben. Otte medlemmer af gruppen er blevet pågrebet i maj 1942, men nogle af de tidligere medlemmer er blevet aktive igen, da Høm kommer til Aalborg.

Igen lykkes det ham at få kontakt til modstandsbevægelsen i form af det, der vel bedst kan betegnes som resterne af Churchill-klubben.

- Jeg har altid haft en eller anden evne til at finde ud af ting. Så det er snart oplagt, hvem jeg skal i kontakt med, fortæller Niels Stellan Høm.

Af optegnelser hos Rigsarkivet fremgår det i dag, at et af de prominente medlemmer af Churchill-klubben, Knud Pedersen, er gruppefører for den modstandsdeling, som Niels Stellan Høm kommer med i. I Rigsarkivet står, at de kalder gruppen for "Churchill-klubben II". Men reelt set har den ikke meget med den oprindelige modstandsgruppe at gøre - bortset fra Knud Pedersen.

På Aalborg Studenterkursus finder Høm hurtigt et par gode kammerater, Orla Møgelmose og Ole Hjarlitz. De tre følges ad til undervisningen - og de er aktive i modstandskampen, når mørket falder på. Aktionerne foregår typisk mellem klokken to og fire om natten.

- Vores opgaver består mest i at tage imod våben - eller at lave sabotage mod jernbanen, fortæller Niels Stellan Høm.

Kammeraterne har også det til fælles, at de alle tre arbejder som bydrenge hos købmand Ovesen i Hasseris.

- Når vi har været ude om natten, så er vi altid bange for at komme for sent på arbejde bagefter. Så ofte sidder vi og sover på en sæk på trappen til butikken, når købmanden kommer om morgenen.

Reddet af en hurtig idé

Det er nogle gange tæt på, at de bliver pågrebet af nazisterne under krigen.

- Jeg kan huske en gang, hvor vi er på vej hjem efter nattens opgaver og kommer gående langs kirkegårdsmuren i Hasseris. Og pludselig er vi på vej lige i armene på to Gestapo-folk.

Niels Stellan Høm er i følge med Ole Hjarlitz og en kammerat ved navn Christian Greve. Tyskerne er så tæt på, at det ikke kan lade sig gøre at forsvinde - og alene det, at de tre er på gaden midt om natten, er mistænkeligt. Endnu værre er det, at de under frakkerne bærer hvert sit halvautomatiske våben i form af en US Karabin.

- Klokken tre om natten vil man jo normalt blive visiteret. To af os stivner fuldstændig, men Greve hvisker hurtigt: "Vi er fulde".

I løbet af et øjeblik optræder de tre unge fyre, som er de stærkt berusede - og de tumler på det nærmeste ind i de to Gestapo-folk.

- Den ene af Gestapo-folkene bliver vred. Han råber "fulde svin" og skubber os væk. Men skubber han et forkert sted, så opdager han, at vi er bevæbnede.

Niels Stellan Høm er utroligt lettet bagefter - og taknemmelig for Christian Greves snarrådighed.

- Tænk sig, at han i løbet af et sekund får sådan en idé. Den redder os.

Niels Stellan Høm har stadig den US Karabin, som han af Gestapo var ved at blive pågrebet med. <i>Foto: Kim Dahl Hansen</i>

Niels Stellan Høm har stadig den US Karabin, som han af Gestapo var ved at blive pågrebet med. Foto: Kim Dahl Hansen

Blev han stukket?

Under noget af tiden i Aalborg bor Niels Stellan Høm på Ida Maries Vej - som logerende hos et ældre ægtepar.

- En aften, hvor jeg er gået i seng, så hører jeg pludselig en bil standse udenfor. Og jeg ved på en eller anden måde instinktivt, at det er Gestapo.

Niels Stellan Høm har vænnet sig til at lægge sit tøj, så det altid er hurtigt at hoppe i - hvis han skulle få brug for det. Og det hjælper ham i situationen.

- Jeg springer i tøjet, kommer hurtigt ud af rummet og stikker af gennem en kulkælder. Jeg lukker forsigtigt døren bag mig og flygter derefter ned til Limfjorden, hvor jeg går i vandkanten. På den måde tænker jeg, at de nok ikke kan følge mine spor.

Gestapo får ikke fat i Niels Stellan Høm - og selv om de gennemsøger huset på Ida Maries Vej, så finder de heller ikke de våben, som modstandsbevægelsen har gemt bag kullene i kulkælderen.

I dag aner Niels Stellan Høm ikke, hvorfor Gestapo pludselig er på sporet af ham.

- Der er på det her tidspunkt stikkere alle vegne, men hvad der præcist er sket, det finder jeg aldrig ud af. Men det betyder jo i hvert fald, at jeg ikke længere kan bo hos det ældre ægtepar, fortæller han.

Hårde oplevelser

Ifølge Niels Stellan Høm er det til tider med livet som indsats, når han og de andre er i aktion.

Det er relativt få, der bliver dræbt i forbindelse med den nordjyske modstandskamp - og det skal også understreges, at det ikke med hjælp fra historiebøgerne har været muligt at få bekræftet den følgende episode.

Men Niels Stellan Høm beretter alligevel om en situation, hvor en ung fyr i forbindelse med jernbanesabotage kommer under beskydning fra tyske vagtposter. Og han bliver ramt.

- Han kan kæmpe sig tilbage til os, og så får vi ham hjem til hans forældre. På det tidspunkt er han stadig i live, men hjemme hos forældrene udånder han.

Mens kammeraterne forsvinder, må de knuste forældre - med hjælp fra en læge - sørge for at få dødsfaldet camoufleret, sådan at det i dødsattesten ser naturligt ud.

Høm og kammeraterne får besked på, at de ikke må dukke op til begravelsen.

Tiden byder på den måde på mange barske begivenheder - og i dag kan Niels Stellan Høm da også konstatere, at oplevelserne var svære at håndtere for mange af kammeraterne.

- Min bedste ven fra dengang, Ole Hjarlitz, skød sig i 1989. Der er ingen tvivl om, at han hele tiden var mærket af det, han havde set, hørt og været med til, siger Niels Stellan Høm og tilføjer:

- En anden endte på et sindssygehospital, mens en tredje forsvandt i de svenske skove. Og der var vist også én, der rejste til Canada uden at give lyd fra sig igen. Så vidt jeg ved, så er jeg nærmest den eneste, der er sluppet helskindet fra det.

Som nævnt indledningsvist er Niels Stellan Høms egen model at prøve på at glemme oplevelserne - blandt andet ved aldrig at tale om dem.

Desuden bliver gutterne i modstandsgruppen efter befrielsen mindet om - af deres ledere - at der også er mange danskere, der har tjent penge på at samarbejde med tyskerne. Så det er endnu et argument for ikke at tale højt om bedrifterne under besættelsestiden.

- Så jeg satte det i glemmebogen. Og der blev det.

- Hæren er en glimrende medicin for mig. Man skal tage imod en ordre eller give en ordre. Så simpelt er det, siger Niels Stellan Høm om baggrunden for, at han efter Anden Verdenskrig søgte ind i Forsvaret. <i>Foto: Kim Dahl Hansen</i>

- Hæren er en glimrende medicin for mig. Man skal tage imod en ordre eller give en ordre. Så simpelt er det, siger Niels Stellan Høm om baggrunden for, at han efter Anden Verdenskrig søgte ind i Forsvaret. Foto: Kim Dahl Hansen

- Hæren er medicin

Et andet råd til de unge modstandsfolk er at tilslutte sig militæret - som en form for resocialisering. Rådet følger Niels Stellan Høm, så efter krigens afslutning begynder han en uddannelse som officer.

- Hæren er en glimrende medicin for mig. Man skal tage imod en ordre eller give en ordre. Så simpelt er det.

Men det skal med det samme være sagt, at et barn i utide stopper den karrierevej nogle år senere. Til gengæld bliver fødslen en direkte udløsende faktor for den erhvervssucces, der gør Niels Stellan Høm kendt som Danmarks ukronede konge af typehusbyggerier.

Og mange andre erhvervseventyr følger i kølvandet på husbyggerierne - eksempelvis bliver han medstifter af designvirksomheden Stelton, han får sit ejet flyselskab - og han bliver også godsejer i Nordjylland.

Historierne og højdepunkterne er mange flere - og du kan få nogle af de bedste i tredje og sidste kapitel af historien om Niels Stellan Høm.

Om Niels Stellan Høm

Niels Stellan Høm er født 9. december 1925 i Lund i Sverige. Med fornavnene Niels og Stellan er han opkaldt efter sønnerne til moderens to svenske veninder.

Moderen var meget syg i de første år, og faderen forlod dem. Så en del af opvæksten blev hos bedstemoderen i Hallund.

Han gik i Østervrå Realskole, hvor han fik en præliminær eksamen. Senere startede han på seminariet i Silkeborg, men livet som skolelærer opgav han dog, inden uddannelsen var fuldført.

Under Anden Verdenskrig modtog han undervisning på Aalborg Studenterkursus, og om natten deltog han i modstandsbevægelsen. Desuden arbejdede han sammen med to kammerater som bydreng hos købmand Ovesen i Hasseris.

Efter krigen kom Niels Stellan Høm til Livgarden, hvorefter han kom på officersskolen på Frederiksberg Slot. Mens han var på officersskolen blev han gift med sin første kone, og parret fik også en datter.

Familien skulle have noget at bo i, og i 1950 byggede Niels Stellan Høm sit første hus og afsluttede samtidig uddannelsen som statsautoriseret ejendomsmægler.

Niels Stellan Høm fandt ud af, at hvis man kunne bygge et hus for 38.000 kroner, kunne man få statslån til 2,2 procent. Og således startede Høm Huse, der var det første firma i Danmark, der udviklede et system, der gjorde det muligt for folk uden en håndværksmæssig uddannelse at opføre deres eget helårshus. Høm Huse etablerede i 1972 fabrik i Sindal og medvirkede frem til 1980 til opførelsen af 25.000 nye huse, mest til selvbyggere.

Men Niels Stellan Høm engagerede sig i flere andre ting. Sammen med en officerskammerat, der hed Carton Madelaire, startede Niels Stellan Høm i 1960 virksomheden Stelton, der er kendt verden over for de rustfrie, arkitektdesignede skåle, kander og anden brugskunst.

I 1960 købte Niels Stellan Høm godset Skaarupgaard ved Tolne, hvor familien flyttede til i 1965. Herregården drev han frem til 1987.

I 1973 startede han Høm Fly og havde på et tidspunkt 13 fly. Han byggede også flyværksted i Sindal og var en af de afgørende kræfter bag etableringen af Sindal Lufthavn.

Niels Stellan Høm finansierede også en del danske film, blandt andre ”Flådens friske fyre” og "Baronessen fra benzintanken".

Indenfor tekstilbranchen startede han Le Crabe - og desuden ejede han Aage Fausing Silver på strøget i København, hvor der en tid var 20 sølvsmede.

Han er for sin erhvervsaktivitet tildelt den svenske hæder, Vasaordenen af første grad.

Op gennem 1970'erne er han i to perioder kommunalbestyrelsesmedlem i Sindal Kommune.

I 1980 var renten oppe på 23 procent, og salget af Høm Huse faldt fra 1500 om året til 90. Produktionen og salget stoppede i 1980, og mens firmaet Høm Huse blev lagt i mølposen for at vente på bedre tider, fortsatte Niels Stellan Høm med andre aktiviteter - blandt andet handel med ejendomme i København.

Høm Huse genoplives i 2006. Denne gang opfører virksomheden sommerhuse. Selskabet har flere gange siden - af forskellige årsager - været ramt af udfordringer. Navnet er i dag ændret til Høm Fritidshuse ApS.

96-årige Niels Stellan Høm bor i dag i Frederikshavn - sammen med 88-årige Henny, der er hans tredje kone. Parret har været gift i mere end 30 år. Niels Stellan Høm har seks døtre fra sine tidligere ægteskaber, mens Henny har to døtre og en søn.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.