Hundedyr stol stjålet ved indbrud i fritidshus

En eller flere gerningsmænd slog til med to indbrud i sommerhusområde

Det var en stol som denne, der forsvandt ved indbruddet  i fritidshuset i Sæby. Arkivfoto

Det var en stol som denne, der forsvandt ved indbruddet i fritidshuset i Sæby. Arkivfoto

SÆBY:En hundedyr stol - designklassikeren "Ægget" tegnet af Arne Jacobsen - var hovedudbyttet da en ukendt gerningsmand i løbet af ugen op til kristi himmelfartsdag slog til med indbrud i et fritidshus på vejen Strandgården i et sommerhusområde lidt nord for Sæby.

Det fortæller politikommissær Peter Skovbak fra Nordjyllands Politi i Frederikshavn.

Udover "Ægget", der ofte handles til store femcifrede beløb for en stol, stjal tyven også 10 flasker god rødvin, oplyser politikommissæren.

Tyven eller tyvene er kommet ind ved at bryde en dør op.

Formentlig den samme eller de samme gerningsmænd har været på spil i et andet fritidshus på samme vej. Her har politiet endnu ikke overblik over det stjålne.

Men har nogen bemærket noget usædvanligt i området i tidsrummet fra 6. til 13. maj, hører politiet gerne om det.

Politikommissæren kan ellers berette om en stille kristihimmelfartsferie med ikke et eneste indbrud i Østvendsyssel.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.