Indbrud i Skagen: Mistænker samme gerningsmænd

Tre indbrud i villaer i Skagen. Politiet mistænker, at de samme står bag mindst to af indbruddene

Arkivfoto: Bent Bach

Arkivfoto: Bent Bach

SKAGEN:I løbet af det seneste døgn er der sket tre indbrud i villaer i Skagen. Tirsdag mellem klokken 12 og 16.40 er der brudt en hoveddør op i en villa på Daphnesvej. Her er tyvene stukket af med kontanter.

To gange natten til onsdag gik tyverialarmen i to villaer. Det ene sted, på Sct. Laurentiivej, gik alarmen klokken 00.15.

En fordør var brudt op, og uden for villaen lå en designerstol smidt, så Nordjyllands Politi formoder, at tyvene her er gået målrettet efter designermøbler, siger politikommissær Peter Skovbak.

En times tid senere gik en tyverialarm på adressen Remisen. Her er tyvene kommet ind i huset via en terrassedør. Uden for huset lå et lammeskind, som godt kunne indikere, at tyvene også her er gået efter møbler, da sådanne skind ofte bruges som pynt i en stol, siger Peter Skovbak, som kobler de to indbrud sammen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.