Intet hotel på Skagen Nordstrand

Kommune lægger op til forlig

Hans Christensen
Arkivfoto: Peter Broen
13. januar 2018 07:19 - Opdateret 13. januar 2018 08:36

SKAGEN: Planerne om at bygge et hotel på Skagen Nordstrand er nu endeligt skrinlagt.

Natur- og Miljøklagenævnet har ophævet den dispensation, Frederikshavn Kommune udstedte, da kommunen solgte området i det nordvestlige Skagen til Selskabet Skagen Nordstrand A/S og Skagen Nordstrand Holding K/S.

Noget af området er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3, og det gælder fortsat, fastslog Natur- og Miljøklagenævnet i december 2016.

Det fik Skagen Nordstrand A/S til at kræve erstatning fra Frederikshavn Kommune, da hotelplanerne dermed blev skudt ned, og kommunen lægger nu op til et forlig, der går ud på, at det areal på godt 10.000 kvadratmeter, der er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse, tilbageskødes til kommunen, og at udgifterne hertil deles mellem parterne.

Sagen behandles i økonomiudvalget på onsdag.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...