Kærestepar anholdt for indbrud: Havde tyvekoster i hjemmet

En 33-årig mand og en 29-årig kvinde er sigtet for indbrud i Frederikshavn - manden er blevet varetægtsfængslet

FREDERIKSHAVN:Et kærestepar fra Frederikshavn blev onsdag anholdt og sigtet for indbrud, efter politiet fandt tyvekoster fra et indbrud dagen før i deres hjem.

Der er tale om en 33-årig mand og en 29-årig kvinde, der er godt kendt af politiet i forvejen.

Den 29-årige kvinde blev løsladt onsdag efter afhøring, mens den 33-årig mand blev fremstillet i et grundlovsforhør torsdag.

Her blev han varetægtsfængslet i fire uger, fortæller politikommissær Peter Skovbak, Nordjyllands Politi i Frederikshavn.

Parret er sigtet for et indbrud, der skete onsdag mellem klokken 07.30 og 12.30 i en villa i Golfparken i Frederikshavn.

Her blev der stjålet et pengeskab med kontanter, fem PH-lamper, smykker, tasker, makeup, Kay Bojesen-figurer og kufferter.

Efterforskningen førte politiet på sporet af kæresteparret, og onsdag formiddag slog politiet til og ransagede parrets hjem i Frederikshavn.

Og her var nogle af tyvekosterne fra villaen i Golfparken, og derfor blev parret anholdt på stedet.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.