Medarbejder på plejecenter smittet med corona

Fem kolleger sendt hjem for at blive testet - ingen beboere vurderes at være nære kontakter

SÆBY:En medarbejder på plejecentret Rosengården, der ligger centralt placeret i Sæby, er onsdag blevet konstateret smittet med covid-19.

Det oplyser Frederikshavn Kommune på sin hjemmeside.

Fem kolleger er identificeret som nære kontakter til den smittede medarbejder, og de er derfor hjemsendt og bliver nu testet, som retningslinjerne for testning af nære kontakter foreskriver.

Ingen beboere er blevet vurderet til at være nære kontakter, da der er brugt værnemidler efter retningslinjerne. Styrelsen for Patientsikkerhed har vurderet de konkrete tiltag, og ser ikke grundlag for yderligere, oplyser Frederikshavn Kommune.

Rosengården er et plejecenter med plads til 59 beboere, fire aflastningspladser samt en enkelt aflastningshotel-plads. Plejecentret har 48 demensboliger, 12 plejeboliger og fire aflastningsboliger.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.