Michaud skal til Ruths Hotel

I samme uge som nyheden om Michel Michauds afgang fra Brøndums Hotel er ude, så annoncerer han i dag sin nye arbejdsplads

Jakob Kanne Bjerregaard
Michel Michaud er tilbage på Ruths Hotel efter tre års fravær. Arkivfoto: Hans Ravn
Restauranter 14. september 2017 12:08 - Opdateret 14. september 2017 14:11

SKAGEN: Michel Michaud er efter tre år tilbage på Ruths Hotel. Efter næsten to år på Molskroen og halvandet på Brøndums Hotel er han tilbage på Ruths Hotel, hvor han var køkkenchef indtil 2014.

Det er dog ikke i en rolle som køkkenchef på Ruths, der ansatte Jakob Spolum i sommer.

Michauds rolle bliver i stedet at gøre Ruths franske Brasserie endnu mere fransk, fortæller direktør Peter Christian Bühlmann Jensen.

- Vi vil gerne fremstå som bærere af den stolte franske køkkentradition, som Michaud allerede i 70’erne var med til at indføre i Danmark. Michaud skal, i Brasseriet, ikke arbejde direkte i køkkenet og ved komfuret, til gengæld skal han inspirere os alle - inklusive vores gæster, med gode historier om sit liv med det franske køkken og dermed sikre at Ruths Brasserie fremover kan videreføre hans viden og håndværk, siger direktøren.

Jakob Kanne Bjerregaard Michel Michaud er manden, der i sin tid indførte chokoladedessertens Rolls Royce - Gâteau Marcel - til Danmark. Sidenhen er kagen blevet vældigt populær - og er blevet udviklet i mange varianter. Nu skal Michaud til at sælge kagen gennem en fransk producent. Arkivfoto: Peter Broen

For køkkenchef Jakob Spolum er det den omvendte verden, hvor han får sin gamle læremester under sig Og han glæder sig til samarbejdet med en kapacitet som Michaud. Bl.a. ser han frem til dagligt at få direkte adgang til den kendte koks mange fifs og tricks, når de begynder samarbejdet den 10. oktober.

- Michaud var min mentor og læremester, dengang jeg var kokkeelev på Ruths Hotel og han var køkkenchef. Han inspirerede mig, lærte mig det franske køkkens klassiske grundprincipper og var samtidig som en far for mig. Det bliver så godt at få alle hans historier, opskrifter og metoder helt tæt på igen, siger Jakob Spolum.

Jakob Kanne Bjerregaard Ruths Hotel i Skagen makerede afskeden med deres Michel Michaud i 2014 med en tribute. Arkivfoto: Henrik Louis

På Ruths Hotel glæder man sig til det nye og kreative samarbejde, bl.a. fordi man længe har ønsket at positionere forskellen mellem hotellets to køkkener, Brasseriet og Gourmetrestauranten, endnu mere tydeligt. Jakob Spolum har ansvaret for begge steder, og Michaud skal udelukkende have fokus på kvalitet og produktudvikling i det originale Franske Brasserie.

Michel Michaud har længe overvejet, hvordan han både kunne dele sin glæde ved det franske køkken uden at skulle deltage i det ofte hårde arbejde ved komfuret og samtidig bevare sin tætte tilknytning til Skagen.

- Jeg elsker Skagen, jeg elsker naturen og så elsker jeg at udvikle opskrifter og lave god mad. Det får jeg fuld adgang til nu, hvor jeg - i samarbejde med de mange dygtige og spændende folk på Ruths Hotel, får mulighed for i al ydmyghed at forfine det franske køkken på Ruths Brasserie uden at skulle arbejde på fuld tryk.

Michel Michaud vil organisatorisk være ansat under køkkenchef Jakob Spolum med fokus på udvikling af det franske brasserie samtidig med, at han vil fungere som en slags historiefortæller og inspirationskilde til hotellets mange interesserede gæster.

Jakob Kanne Bjerregaard Arkivfoto: Hans Ravn

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...