Mistanke om at 18-årig uheldsbilist var påvirket
Kørte af motorvej E45 i et solouheld

Arkivfoto: Michael Koch
Fredag aften klokken 20.19 skete der et trafikuheld på motorvej E45 i sydgående retning syd for Haverslev. Her var en 18-årig mand kørt af vejen, og hans bil var kilet ind mellem nogle træer; delvist på siden, delvist på taget.
Han blev kørt til kontrol på sygehuset, men umiddelbart var han kun kommet lettere til skade, oplyser vagtchef Jesper Sørensen fra Nordjyllands Politi.
Til gengæld var der en mistanke om, at den 18-årige var på virket af enten alkohol eller stoffer/medicin, så der blev taget en blodprøve på hospitalet for at fastslå, om det var tilfældet.
Bilen ligger stadig på uheldsstedet, hvor den 18-årige selv skal stå for at få den fjernet. Der var ikke andre biler indblandet i uheldet.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.