Mistede herredømmet over knallert: Endte i vandfyldt grøft

Soloulykke på Frederikshavnsvej ved Sæby

Arkivfoto

Arkivfoto

SÆBY:Klokken 15.20 lørdag modtog politiet en anmeldelse om et færdselsuheld med en fastklemt bil ved Frederikshavnsvej 110 nær Sæby.

Det oplyser vagtchef ved Norjyllands Politi Per Jørgensen.

- Da vi kom derud, viste det sig, at det ikke er et færdselsuheld eller en bil. Til gengæld var det et knallertlignede køretøj, måske en tuktuk, som en mand havde mistet herredømmet over og var kørt i grøften, siger Per Jørgensen.

I forbindelse med uheldet slog manden sin hånd og blev våd og kold, da han endte i grøften, men ellers er han ikke kommet yderligere til skade.

Ifølge vagtchefen var der nogle forbipasserende, som sørgede for at holde manden oven vande.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.