Nye Borgerlige og Alternativet vil vælges til byrådet

I alt stiller ti forskellige partier op til kommunalvalget, nu hvor fristen for at stille op netop er udløbet.

Marianne Isen
Kommunalvalget 21. november nærmer sig. 89 navne kommer til at stå på stemmeseddelen denne gang. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen
KV17 Frederikshavn 3. oktober 2017 15:41 - Opdateret 10. oktober 2017 12:47

FREDERIKSHAVN: Når borgerne i Frederikshavn Kommune skal stemme om, hvilke 29 politikere, der skal sidde i byrådet i den kommende periode vil de have 10 partier og 89 kandidater at vælge imellem. Der er to partier, som stiller op for første gang; Alternativet og Nye Borgerlige. Hos Alternativet er spidskandidaten Ole Jonsson og hos Nye Borgerlige hedder spidskandidaten Henning Lyck.

Marianne Lessel fra Frederikshavn Kommune oplyser, at man fra på tirsdag 10. oktober kan gå ind på kommunens hjemmeside, og se, hvilke navne, der er at vælge imellem. Fra den dag kan man brevstemme.

De ti partier, der er blevet godkendt af valgbestyrelsen, er Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det konservative Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Kristendemokraterne, Alternativet og Nye Borgerlige.

Hvis man vil stemme på kvinder, så er der 25 kandidater at vælge imellem, mens 64 mænd har meldt deres kandidatur. Socialdemokratiet har flest kandidater på stemmeseddelen, 22. Venstre har 17 og Dansk Folkeparti ni. Alternativet har fundet fire kandidater og Nye Borgerlige har otte opstillede kandidater. Syv kandidater har De Konservative, Enhedslisten og Liberal Alliance. SF har fundet seks kandidater, hvoraf fire er kvinder, og er således det eneste parti, der har flere kvinder end mænd opstillet. Endelig er der Kristendemokraterne, hvor man har to kandidater at vælge mellem.

Kommunalvalget finder sted 21. november, og de nye byrådsmedlemmer vælges for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2021.

Tema: KV17 FREDERIKSHAVN

Vis flere

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...