Overraskelse: Biler var ikke årsag til voldsom brand

Årsagen til storbrand rummer en risiko, som vi alle skal passe på

I første omgang var meldingen fra politiet, at der var ild i 50 skrotbiler - formentlig på grund af et bilbatteri, der ikke var fjernet. Men årsagen viser sig at være en helt anden. <i>Foto: Lars Pauli</i>

I første omgang var meldingen fra politiet, at der var ild i 50 skrotbiler - formentlig på grund af et bilbatteri, der ikke var fjernet. Men årsagen viser sig at være en helt anden. Foto: Lars Pauli

FREDERIKSHAVN:Det var tilsyneladende en forkert vurdering, da det blev meldt ud, at et bilbatteri i en skrotbil startede tirsdagens voldsomme brand på havnen i Frederikshavn.

Reelt var der ikke ild i de mange skrotbiler, der blev opbevaret hos Stena Recycling, ifølge Claus Thinggaard Larsen, regionsdirektør i virksomheden. Men ifølge brandvæsenet fik ilden dog fat i nogle af skrotbilerne. 

- Det var ikke i bilerne, ilden opstod. Det var noget skrot der lå bagved dem - noget af det som vi kalder "kommune-jern". Altså jern, som menigmand smider af på genbrugspladsen, forklarer han.

- Ofte er det sådan, at der forefindes lithium-batterier i eksempelvis el-løbehjul og mange andre af de el-drevne ting, vi allesammen har derhjemme. Og når de ikke dur længere, så smider vi i den bedste mening apparaterne ud - men kommer tingene ikke i den rigtige bunke på genbrugspladsen, så har vi et problem, siger Claus Thinggaard Larsen og tilføjer:

- Lithium-batterierne er en kendt udfordring i vores branche. Kommer man til at klemme, støde eller presse batterierne, så kan de selvantænde. Vi er meget opmærksomme på det her problem, og vi gør alt, hvad vi kan - men det er super, super farligt, fordi nogle af batterierne stort set ingenting fylder. Og de mindste batterier har vi nærmest ikke en kinamands chance for at finde.

På baggrund af risikoen for selvantænding opfordrer Claus Thinggaard Larsen os alle til at være mere forsigtige med, hvordan vi håndterer lithium-batterier. Batterierne kan eksempelvis findes i mobiltelefoner, e-cigaretter eller genopladelige apparater fra husholdningen.

Det er formentlig fordi, man har søgt at komprimere det såkaldte kommunejern, at et batteri er selvantændt. Det er normal procedure, at skrottet sammenpresses, inden det sejles væk fra Frederikshavn.

- Vi har jo desværre set sådan nogle brande før – både her og på vores andre pladser. Der skal ikke så meget til, før batterierne selvantænder - og i og med at der jo eksempelvis også er barnevogne med hjul i bunkerne, så er der jo ting, der kan brænde.

Sidste mand opdagede brand

Det var lidt før klokken 16 tirsdag, at branden på stedet blev opdaget.

- Branden opstod kort efter, at folk egentlig var gået hjem. Det var den sidste mand på pladsen, der opdagede det - og han forsøgte i første omgang at finde en brandslukker, men han kunne også hurtigt se, at det ville han ikke komme langt med, så han fik tilkaldt brandvæsnet, siger Claus Thinggaard Larsen.

Det var tilsyneladende en bunke såkaldt "kommunejern" (jern fra kommunale genbrugspladser), der brændte tirsdag eftermiddag. Men foran branden var en stor bunke skrotbiler placeret, og derfor så det i første omgang ud til, at det var bilerne, der var ild i. <i>Foto: Lars Pauli</i>

Det var tilsyneladende en bunke såkaldt "kommunejern" (jern fra kommunale genbrugspladser), der brændte tirsdag eftermiddag. Men foran branden var en stor bunke skrotbiler placeret, og derfor så det i første omgang ud til, at det var bilerne, der var ild i. Foto: Lars Pauli

Omkring 50 skrotbiler var placeret foran den bunke, hvor ilden var startet - og derfor skulle de mange biler fjernes, før branden effektivt kunne slukkes. 

- Ilden nåede selvfølgelig at få rigtigt godt fat, fordi vi først skulle fjerne de mange biler. Som sagt har vi jo før prøvet, at der er brand i en skrotbunke - men det har ikke tidligere været så voldsomt som her.

Claus Thinggaard Larsen understreger, at der blot har været ild i noget skrot - og at ingen bygninger har lidt skade. 

- Der har selvfølgelig været meget røg i luften, men derudover er der rent miljømæssigt heller ikke sket noget. Der er brugt en del vand på slukningen, men vi har vores eget rensningsanlæg, så det har der også været styr på. Så alt i alt har tabet været meget begrænset, siger Claus Thinggaard Larsen.

Biler stammer fra skrothandler

  • En del af de skrotbiler, der opbevares hos Stena Recycling stammer fra den omdiskuterede skrothandler - Knivholt Autogenbrug.
  • På det seneste har den lokale skrothandler tiltrukket sig en del opmærksomhed, og det skyldes, at han overskred sin miljøgodkendelse. Skrothandleren har opbevaret op mod 2000 skrotbiler på sin adresse vest for Frederikshavn - men havde kun tilladelse til at have 500 af slagsen.
  • På den baggrund er firmaet Fyns Autogenbrug hyret til at skaffe bilerne væk - og en del af dem er altså endt hos Stena Recycling.
  • - Vi får jo biler rigtigt mange steder fra, og nogle af dem kommer fra den omtalte skrothandler, forklarer Sten Recyclings regionsdirektør, Claus Thinggaard Larsen.
  • - Men jeg vil i den forbindelse understrege, at de biler, som firmaet (Fyns Autogenbrug, red.) kommer med, er miljøbehandlet på den helt rigtige måde. Bilerne er superfine i vores øjne, understreger Claus Thinggaard Larsen.

 <i>Foto: Lars Pauli</i>

Foto: Lars Pauli

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.