Kultur

Poul giver alt til Skagen-milliardærs store projekt

Storfiskeren Henning Kjeldsen får fornem samling fra Kalundborg

Poul Blasen (th.) fra Kalundborg har overdraget sin omfattende maritime samling til Skagen-museet Maskinrummet, som storfisker Henning Kjeldsen (tv.) står bag.
Poul Blasen (th.) fra Kalundborg har overdraget sin omfattende maritime samling til Skagen-museet Maskinrummet, som storfisker Henning Kjeldsen (tv.) står bag. Privatfoto

Opdateret 19. marts 2024 kl. 11:13

Storfiskeren og milliardæren Henning Kjeldsen fra Skagen har fået en stor, privat samling til sit museum "Maskinrummet" i Skagen.

Han har fået overdraget en omfattende samling af maritime genstande, der ellers skulle være udstillet på et søfartsmuseum i havnebyen Kalundborg, skriver Søfart.dk.

Orker ikke mere

- Jeg har prøvet at få startet et maritimt center i Kalundborg, men det kan ikke lade sig gøre. Der er ikke nok politikere i byrådet, som vil stemme det igennem. Jeg har prøvet at starte det op i fem år, og nu orker jeg ikke mere, siger Poul Blasen fra Kalundborg til Søfart.

Poul Blasens maritime samling rummer 400 genstande - og overdrages nu til museet "Maskinrummet" i Skagen. Privatfoto: Poul Blasen

Poul Blasen havde ellers planlagt, at hans 400 maritime genstande - som fylder op 300 kvadratmeter - skulle udstilles på Kalundborg Søfartsmuseum, der holder til i en gammel metodistkirke.

Kirken er for lille

Samlingen kunne ikke være i den gamle kirke, så i stedet havde han håbet at det kunne bliv en del af Det Maritime Værksted i Kalundborg.

- Min samling var mere international, og søfartsmuseets bestyrelse ville hellere udstille genstande med forbindelse til Kalundborg, udtaler Poul Blasen til Søfart.

I stedet bliver det nu Henning Kjeldsens museum "Maskinrummet" i Skagen, der får glæde af den omfattende maritime samling fra Poul Blasen i Kalundborg.

FAKTA: Maskinrummet i Skagen
  • Museet blev stiftet i 2020 af Henning Kjeldsen og åbnede i 2021.
  • Her står over 500 motorer, der har været anvendt i søfart, landbrug og industri.
  • De er samlet fra over 180 forskellige motorfabrikker, især fra Skandinavien, men også fra andre lande.
  • Maskinrummet har syv ansatte plus frivillige fiskere, skibsmontører, smede, mekanikere, motor-entusiaster og alt-mulig-mænd.
  • Pladsmangel gør, at der blive bygget et helt nyt museum i samarbejde med Trigon A/S.
  • Henning Kjeldsen forventer, at indvielsen af det nye museum kan ske i 2024.
Kilde: Maskinrummet-Skagen.dk m.fl.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden