Rikke bruger hver eneste dag på at hjælpe andre: - Det startede, da jeg så dem komme ud af bussen

FREDERIKSHAVN:- Havde jeg ikke haft fri den dag, ukrainerne kom til Frederikshavn, var jeg måske slet ikke blevet involveret, og jeg havde i hvert fald aldrig forestillet mig, det blev så stort.

Sådan siger Rikke Nygaard Johansen om den ændring krigen i Ukraine har betydet for hendes liv og for hendes egen familie.

Hun havde slet ikke regnet med, at hun, der aldrig havde været involveret i frivilligt socialt arbejde, ville komme til at bruge tid hver eneste dag efterfølgende med at hjælpe og organisere livet for den gruppe på cirka 100 ukrainere, der var flygtet til Frederikshavn Kommune.

De bruger Facebooksiden "Hjælp til ukrainske flygtninge i Frederikshavn Kommune" både til at bede om hjælp men også til at takke for opbakningen. Foto: Torben Hansen

- Folk spørger mig ofte, om jeg har taget orlov fra mit arbejde som sygeplejerske på Frederikshavn Sygehus, men det har jeg altså ikke, selvom jeg bruger meget tid på at hjælpe, siger hun med et smil.

For der skete noget i hende, da hun så de trætte kvinder og børn komme ud af bussen den fredag aften i marts. En stor medfølelse. Menneske til menneske.

Hvis det var os?

Hvis nu ens egen danske kernefamilie brutalt var blevet skilt ad med en far og en søn i krig, og de som mor og datter var flygtet for at komme i sikkerhed til et land, hvor de ikke forstod sproget og ikke vidste, hvad der skulle ske med dem:

- Ville vi så ikke være taknemmelige for, at nogen hjalp os, spørger Rikke og Cecilie Nygaard Johansen, der har ydet en kæmpe indsats i det år, der er gået, siden bomberne begyndte at falde over Ukraine.  

Rikke og Cecilie Nygaard Johansen er i fuld gang med at planlægge, hvordan de får støtte til en weekendtur for 80 ukrainere i april. Foto: Torben Hansen

Datteren Cecilie Nygaard Johansen er 23 år. Hun blev hurtigt involveret i hjælpearbejdet og 6. april fik hun en messenger-besked, mens hun var i skole. En besked hun aldrig glemmer.

- En kvinde skrev til mig, at hun havde hørt, vi hjalp ukrainere. Kvinden havde en syg mor, og deres by blev bombet. Det kunne jeg ikke have på samvittigheden. Så jeg ringede til mor om vi kunne hjælpe, og efter tre dage kom de herop, fortæller Cecilie Nygaard Johansen.

Hjælpeindsatsen var og er dog normalt mindre dramatisk end en desperat besked på ukrainsk.

Brug for kvindeting

I starten handlede det meget om at skaffe småting som hårbørster, bind, vatpinde, makeup og deodoranter.  

- De ukrainske kvinder manglede alle mulige ting til at bevare deres kvindelighed, som de ikke fik udleveret. Derfor begyndte jeg også at skrive direkte rundt til makeup-firmaer om de ville donere produkter, og responsen var overvældende, fortæller Cecilie Nygaard Johansen.

Der var brug for donationer, store som små.  Cecilie foreslog ret hurtigt, at de oprettede Facebooksiden "Hjælp til ukrainske flygtninge i Frederikshavn Kommune".  

Der blev indrettet en butik for ukrainere, hvor de kunne komme og finde hår- og makeup-ting, som Cecilie havde fået sponseret. Privatfoto

Senere udviklede omfanget af indsamlingen sig så meget, at Rikke Johansen åbnede en midlertidig butik i gågaden, som også blev et værested. 

Den blev lukket igen, da behovet for tøj og andre ting aftog, fordi flygtningene fik opholdstilladelse og dermed penge fra Danmark . 

Samlede ind til et gravsted

En helt anden indsamling blev sat i værk, da en af de ukrainske flygtninge, en kræftsyg mand på 39 år, døde og hans kone og datter ikke havde penge til et urnegravsted.

Derudover handler det også om gode oplevelser for de børn, som er flygtet herop.

Julehygge har den danske gruppe af frivillige arrangeret i Abildgård Kirken. Selfie: Rikke Nygaard Johansen

De danske frivillige har arrangeret ture til Aalborg Zoo og er blevet inviteret til Aabo Camping ved Tversted og i Palads Teatret. 

Og lige nu står Rikke Johansen i spidsen for en weekendtur for 80 mennesker til spejderhytten Drengeborgen ved Ålbæk i slutningen af april. Turen er planlagt, og mon ikke det igen lykkes at få doneret mad og drikke.

- Selvom vi godt kan mærke, at interessen for at hjælpe ukrainerne er aftaget. Det kan vi sagtens forstå, nu hvor krigen har varet et år,  men samtidig ved vi, at der stadig er brug for hjælp, siger mor og datter og svarer i kor: NEJ. De har ingen planer om at stoppe. 

Fornylig arrangerede ukrainske Yulia Ocheretiana, at der blev samlet stearin ind og smeltet nye lys til skyttegravene. Privatfoto

En lastbil til Ukraine

I Facebookgruppen har de 1800 medlemmer også for nylig kunne følge en stor lastbil med den indsamlede vinterhjælp, som blev sendt fra Abildgård Kirke 13. januar til en kirke i Ukraine. 

13.januar blev der pakket en stor lastbil med hjælp til folk, der er blevet tilbage i Ukraine. Privatfoto

- Og vi sørger for at fortælle, at hjælpen er nået frem.  Vi bruger vores Facebook til at bede om hjælp og så skal folk vide, hvor hjælpen ender, understreger de.

Danskere er af Rikke Johansen ligeledes på siden "Hjælp til ukrainske flygtninge i Frederikshavn Kommune"  blevet opfordret til at melde sig som mentorer for ukrainske familier.

Hun oplevede, at mange ukrainere henvendte sig og havde brug for hjælp, efter de havde fået tildelt flygtningestatus, omkring praktiske ting for eksempel kontakt til banken. 28 meldte sig som mentorer. 

Cecilie Nygaard Johansen fortæller, at ukrainernes skæbner går ind under huden, og de har også åbnet deres hjem juleaften, hvor en ukrainsk kvinde og hendes to børn på 6 og 12 år var inviteret med til at opleve en dansk juleaften.

- Børnene havde ikke set deres far, siden de var flygtet, så vi forsøgte at skabe en god aften for dem med små gaver. Men vi kunne godt mærke, at det var svært for dem.