Skærpet patruljering i nedlukkede kommuner: Sådan er det gået indtil nu

Politiet har intensiveret patruljeringen i syv nordjyske kommuner

Arkivfoto <i>Foto: Henrik Bo</i>

Arkivfoto Foto: Henrik Bo

NORDJYLLAND:Politiet har øget patruljeringen i de syv nordjyske kommuner, som er omfattet af de skærpede corona-restriktioner. Det er kommunerne Frederikshavn, Hjørring, Brønderslev, Jammerbugt, Thisted, Vesthimmerland og Læsø.

De skærpede restriktioner betyder blandt andet, at cafeer, restauranter og værtshuse skal holde lukket.

Og selv om nogle har kritiseret de omfattende restriktioner, ser det ud til, at de bliver overholdt.

- Vi har ikke konstateret nogen sager om overtrædelser af restriktionerne, siger vagtchef Mads Hessellund fra Nordjyllands Politi søndag morgen.

Samme melding kommer fra Midt- og Vestjyllands Politi, der dækker Thisted Kommune.

- Alt har været lukket som det skal. Det er fuldstændig som forventet, siger vagtchef Carsten Henriksen fra Midt- og Vestjyllands Politi søndag morgen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.