Ishockey

Skifter til lokalrivalerne

Thomas Spelling har tegnet kontrakt med White Hawks

Thomas Spelling.
Thomas Spelling. Arkivfoto: Henrik Bo

Thomas Spelling stoppede i Aalborg Pirates med udgangen af denne sæson, og nu er der nyt om den 31-åriges fremtid på isen: Han rykker skøjterne mod nord, til Frederikshavn og White Hawks.

Det oplyser Elite Nord, selskabet bag White Hawks, i en pressemeddelelse.

-Vi ser utrolig meget frem til at få Thomas Spelling ind i truppen. Han har igennem mange år været en stor profil i dansk ishockey og har, i de klubber han har været, haft en stor andel i den succes, der er opnået. Hans pointgennemsnit har altid været på et højt niveau, og han bliver en vigtig brik i vores powerplay i den kommende sæson, siger sportschef Kasper Kristensen.

Spelling selv glæder sig til skiftet og et nyt fokus i Frederikshavn:

- Det har været det vigtigste for mig. Jeg synes, deres ambitioner ligner meget mine, nu hvor man skal genrejse White Hawks og gerne komme på vanligt niveau. Det vil jeg gerne være en del af og ser meget frem til at komme i gang i klubben inden længe, lyder det fra Thomas Spelling.

Thomas Spelling kommer til White Hawks med seks danske mesterskaber, tæt ved 30 CHL kampe, over 100 landskampe på diverse landshold, og to A VM i bagagen. Han har gennem de sidste 10 år bevist sig i den danske liga, hvor han har spillet for SønderjyskE og Aalborg Pirates. I sine unge år var han også med til at vinde mesterskaber med barndomsklubben Herning Blue Fox.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden