Ildebrand

Udrykning til Skiveren: Brand i stråtag

Taget på en ejendom i Skiveren brød i brand lørdag 

Branden i stråtaget blev slået ned. 
Branden i stråtaget blev slået ned.  Foto: Torben Hansen

Opdateret kl. 17:33

SKIVEREN: Der blev handlet resolut, da der lørdag lige efter middag udbrød brand på en ejendom på Niels Skiverens Vej i Skiveren nord for Tversted. 

Det var beboerne i huset, som opdagede, at der var gået ild i husets stråtag. Med det samme greb man en haveslange og begyndte at slukke branden samtidig med, at Nordjyllands Beredskab blev tilkaldt. 

- Mellem seks og 10 kvadratmeter af taget er brændt, og der er skader i huset efter røg og efter vand. Det er kommet ned gennem taget, siger indsatsleder Dorthe Krogh, Nordjyllands Beredskab. 

Ingen kom til skade ved branden, som indsatslederen ikke kender årsagen til. 

Dorthe Krogh oplyser, at brandslukningen foregik med hjælp fra flere stationer. Fra Ålbæk kom en sprøjtevogn, fra Sindal en tankvogn og fra Skagen blev der rekvireret en lift, så man kunne besigtige taget oppefra. 

Slukningen var overstået på cirka tre timer. 

Ejendommen ligger tæt på Skiveren Camping, hvor mange opdagede røgen fra branden.  Foto: Torben Hansen

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden