Coronavirus

Syg mand om bord: Færgeselskab tager ingen chancer

Sendte besætningsmedlemmer hjem og gjorde færgen ekstraordinært rent

Arkivfoto

Arkivfoto

LÆSØ:Et besætningsmedlem om bord på Margete Læsø fik det torsdag aften dårligt og blev sendt hjem i isolation. Det samme gjorde andre besætningsmedlemmer, der havde været i direkte kontakt med den syge medarbejder.

Hjemsendelsen betød, at afgangen fra Læsø klokken 18.40 blev forsinket, mens der blev skiftet ud i besætningen og færgen blev gjort rent.

Alle passagerer, der var med færgen mod Læsø med afgang klokken 16.50 fra Frederikshavn blev registreret med navn og telefonnummer, så de kan kontaktes direkte, hvis det viser sig, at det syge besætningsmedlem har Covid-19.

Færgeselskabet vil opdatere med nyt om episoden på både selskabets hjemmeside og Facebookside, når testresultatet fra det syge besætningsmedlem foreligger, og man ved, om der er tale om coronavirus eller ej.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.