Tyv gik efter dyre designermøbler

Møbler designet af Arne Jacobsen og Poul Henningsen

Arkivfoto

Arkivfoto

SKAGEN:Det er en særdeles kvalitetsbevidst tyv, der har været på spil i en villa på Skagbanke i Skagen i tidsrummet fra fredag klokken 17 til mandag klokken 10. I hvert fald er det udelukkende dyre designermøbler, der er blevet stjålet ved indbruddet.

- Tyven har forsøgt at bryde et vindue op. Det lykkedes ikke, men så gik det ud over et andet vindue, der blev brudt op, forklarer politikommissær Peter Skovbak fra Nordjyllands Politi i Frederikshavn.

Herefter har tyven ellers forsynet sig: en Svane lænestol, en Ægget skammel - begge designet af Arne Jacobsen - en Snowball loftslampe designet af Poul Henningsen samt yderligere tre PH-lamper - en standerlampe, en bordlampe og en udelampe i kobber.

- Der er stjålet for en anseelig som penge, konstaterer politikommissæren.

En Svane lænestol kan ligge omkring 25.000 kroner, en Ægget skammel ligger typisk på godt 10.000 og en Snowball PH-lampe ligger også i 15-20.000 kroners klassen.

Politiet vil gerne høre fra eventuelle vidner, der måtte have set eller hørt noget i tidsrummet for indbruddet.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.