Indbrud

Tyve på spil i tre områder

Der er blevet begået indbrud i både Sindal, Rødhus og Elling

Arkivfoto

Arkivfoto

VENDSYSSEL:Tre steder i Vendsyssel har tyve været på spil, og alle steder er det gået ud over mindst to huse.

På Lerbækvej i Elling nord for Frederikshavn har der været indbrud i to fritidshuse, og i sidste uge var der også en anmeldelse om indbrud på samme vej. Det fortæller politikommissær Peter Skovbak fra Nordjyllands Politi.

Begge indbrud er sket i perioden fra onsdag 25. september til fredag 4. oktober. I det ene sommerhus var et vindue blevet brudt op. Tyven er sluppet væk med et tv, et Apple tv og lydanlæg fra Sonos. I det andet tilfælde var fremgangsmåden den samme. Ejeren har dog endnu ikke haft mulighed for at undersøge om der mangler noget.

I Sindal har en eller flere tyve været på spil på Porsenvej. Der blev stjålet smykker fra et hus. En rude i hoveddøren blev knust i forbindelse med indbruddet. Indbruddet er sket mellem fredag 4. oktober kl. 7.40 og kl. 14.20.

Fremgangsmåden var den samme ved et indbrud i en landejendom på Mosbjergvej i Sindal. Det skete samme dag i tidsrummet mellem kl. 8.30 og kl. 12.10. Fra ejendommen er der forsvundet tre urer, en bærbar pc og et par solbriller af mærket Ray-Ban. Det fortæller politikommissær Lene Madsen fra Nordjyllands Politi.

Politiet har en mistanke om, at den sammen gerningsmand står bag. Det samme er tilfældet ved to indbrud i sommerhuse i Rødhus ved Blokhus.

Her er det gået udover to fritidshuse på Hjelmevej. Det ene indbrud er sket mellem fredag 4. oktober og søndag 6. oktober, hvor tyven er sluppet væk med en kaffemaskine af mærket Jura. Tyven er kommet ind ved at brække en havedør op.

Tyven har tilsyneladende smag for kaffe, for ved det andet indbrud blev der stjålet en Moccamaster, et 32 tommer tv og en Chromecast. Her var et vindue blev brudt op. Det indbrud er sket mellem søndag 22. september og søndag 6. oktober.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst