Ulykker

Ulykke i Frederikshavn: 29-årig uden for livsfare efter fald fra fjerde sal

Manden faldt ned på betonterrasse og blev kørt på Aalborg Universitetshospital

Arkivfoto

Arkivfoto

FREDERIKSHAVN:Sent lørdag eftermiddag faldt en 29-årig mand ned fra en lejlighed i fjerde sals højde i en ejendom på Provst Dreslers Vej i Frederikshavn.

Ulykken skete klokken 17.27.

Manden blev kørt til Aalborg Universitetshospital i kritisk tilstand. Først på natten søndag kunne Nordjyllands Politi dog meddele, at den 29-årige er uden for livsfare.

- Han var svært tilskadekommen men er ikke længere i kritisk tilstand. Han er i øjeblikket i et kunstig koma, og lægerne regner med at vække ham i løbet af søndag, sagde vagtchef Jess Falberg søndag nat til Ritzau.

Ifølge vagtchefen er der ikke fundet nogen mistænkelige forhold i forbindelse med politiets efterfølgende efterforskning.

- Han har været alene i lejligheden, og af ukendte årsager er han faldet fra fjerde sal og ned på en betonterrasse, fortalte Jess Falberg.