Efter ledning blev gravet over: Nu er gassen slukket
FREDERIKSHAVN:Nordjyllands Beredskab og Nordjyllands Politi er mandag eftermiddag til stede på Ryetsvej i Kilden ved Frederikshavn hvor der er gået hul på en gasledning i forbindelse med noget gravearbejde på stedet.
Det oplyser både Nordjyllands Beredskab og Nordjyllands Politi på Twitter.
Klokken 13.25 blev der stadig arbejdet på at få lukket for gassen til stedet, og politiet forventer, at det vil ske forholdsvis hurtigt.
Ryetsvej er spærret fra Brønderslevvej til Solvang, og hvis man kan lugte gas, så opfordrer politiet til, atman holder sig indenfor.
Mandag omkring klokken 14.15 oplyser Nordjyllands Politi på Twitter, at der er blevet lukket for gassen på stedet, og politi og beredskab igen er kørt fra stedet.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.