Ukraine

Frederikshavner imponerede ved EM

SOFIA: Det gik over forventning, da Lars Sørige fra Frederikshavn tog syvendepladsen i 110 kg klassen ved Europa-mesterskaberne i styrkeløft i Sofia, Bulgarien. Nordjyden var blot seedet 13, men i det stærke felt i 110 kg klassen viste Lars Sørige, at han er en, man skal regne med internationalt. Han opnåede sit hidtil bedste, da han sluttede med 850 kg i trekamp. Kiloene blev fordelt med 322,5 kg i squat, 227,5 kg i bænkpres og 300 kg i dødløft. Vinder af klassen blev Nikolay Suslov fra Rusland med en total på 1005 kg, fordelt med 390 kg i sqaut, 255 kg i bænkpres og 360 kg i dødløft. Sølvet gik til Oleksiy Solovyov fra Ukraine med en total på 965 kg, mens Audunn Jonsson fra Island tog bronze for ialt 900 kg. Selv om der stadig er 50 kg op til en medaljeplads for Lars Sørige, så er Danmark nu tættere på end nogensinde før i den stærkt besatte 110 kg klasse, så det er med stor optimisme at forbundet nu ser frem til verdensmesterskaberne i Vejle til november. mingo