Badminton

Frederikshavner til tops i Hjørring

HJØRRING: Der blev kun én nordjysk vinder i Hjørring Badmintonklubs stærkt besatte mesterrækketurnering. Nete Andersen fra Frederikshavn strøg sammen med Gitte Christensen fra Vedsted til tops i damedoublen, hvor Hjørrings egen Sisse Folsted sammen med Mette Olesen fra Brønderslev blev slået ud i semifinalen. Mette Olesen kom dog i to finaler, da hun sammen med Michael Them fra Ringe levede op til topseedningen med en finaleplads i mixeddouble mod Holstebro-parret Helle Iversen og Mads Kristensen. Her måtte Brønderslev-pigen og hendes fynske makker dog bøje sig i tre sæt. Også i damesingle var den talentfulde Brønderslev-spiller i finalen, men igen måtte hun tage til takke med andenpladsen. Tine Juul Pedersen fra Vorup vandt i tre tætte sæt efter at have elimineret Sisse Folsted i semifinalen. I sin semifinale slog Mette Olesen frederikshavneren Nete Andersen ud.toto