Naturvidenskab

Frederikshavnere vandt DM i matematik

6.b på Frydenstrandskolen fik forleden overrakt præmierne for deres sejr i DM i matematik

Der var god grund til at fejre mesterskabet med en champagne-skål. Foto: Kim Dahl Hansen
Der var god grund til at fejre mesterskabet med en champagne-skål. Foto: Kim Dahl Hansen Foto: Kim Dahl Hansen

FREDERIKSHAVN: 6.b på Frydenstrandskolen er blevet danmarksmestre i matematik.

Konkurrencen foregik landsdækkende allerede i november, men præmie og diplomer til de 19 elever blev overrakt forleden. Det skete ved en lille fest på Fladstrand-delen af Frydenstrandskolen. Her blev serveret champagne og en børnevenlig buffet - også for de forældre, der deltog.

Matematiklærer Anette Møller er meget stolt af sin klasse, som egentlig er en ny klasse, fordi Frydenstrandskolens tre 6. klasser ved nytårsskiftet blev brudt og lagt sammen til to. Det var altså den ”gamle” 6.b, der vandt konkurrencen.

- Men de er rigtig gode til matematik, understreger Anette Møller, der fortæller, at hendes matematikklasse har været tilmeldt konkurrencen hvert år og faktisk blev nummer 3, da de gik i 3. klasse.

Sådan vandt de

Klassen vandt konkurrencen på mellemtrinnet. Eleverne fik udleveret et foto af et to-liter glas med mønter. Det blev oplyst, hvor mange procent af forskellige mønter, der var i glasset. For eksempel fire procent 20 kroners mønter og 43 procent af to-kroner.

Ud fra de oplysninger, skulle eleverne give et skøn på, hvor mange penge, der var i glasset.

Der var i alt 1802 kroner i glasset. Eleverne regnede sig frem til et beløb på 1794,50 kroner.

- Vi skyndte os at sende resultatet ind med en forklaring på, hvordan de var nået frem til resultatet. Og jeg synes det var ganske flot ramt kun at regne 7,50 kroner forkert, udtaler den stolte matematiklærer Anette Møller.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden