Frederikshavn

Frederikshavns butikker ansætter vagt

Det skal være sikrere at være både butik og handlende i Frederikshavn. Ny vagtordning skal skærpe sikkerheden

Gågaden skal være sikrere at færdes i, mener man i Frederikshavn.

Gågaden skal være sikrere at færdes i, mener man i Frederikshavn.

I bestræbelserne på at gøre Frederikshavn til en mere tryg by at handle i og eje forretning i, har indtil videre 30 butikker i gådagen ansat en vagt gennem firmaet Dan-Sikring. Den tidligere dørmand Dennis Knudsen går på en af de normalt travleste dage i gågaden, fredag 2. maj, sin første runde. - Det været undervejs flere gange, men først nu er det lykkedes at etablere ordningen. Vagten kigger efter aftale ind i forretningerne alt efter, hvor mange besøg, der er betalt for, fortæller handelschef i Frederikshavn, Michael Frederiksen.