EMNER

Frederikshavns islæt i hundedyst

FREDERIKSHAVN:33 frederikshavnske hunde er med, når Dansk Kennel Klub i weekenden14.-15. august åbner dørene for den tredie af fem internationale hundeudstillinger i år. Der er tilmeldt over 2.500 hunde fra hele verden fordelt på 215 hunderacer. De mange vovser bedømmes af et internationalt dommerpanel bestående af dommere fra Belgien, Danmark, Finland, Indien, Irland, Norge, Sverige og Tyskland. Den internationale hundeudstilling er en konkurrence, hvor hundenes kvalitet bedømmes i forhold til racens standard, som er en beskrivelse af det ideelle eksemplar af racen. I forbindelse med udstillingen afvikles der også konkurrencer i juniorhandling, hvor unge i alderen 10-17 år dyster om at være bedst til at håndtere hunden i udstillingsringen. Når de indledende konkurrencer er forbi, kæmpes der begge dage fra kl. 16.00 i ”Store Ring” om titlerne bedste hvalp, bedste avlsklasse, bedste senior, bedste opdrætsklasse og bedste veteran. Sidst på eftermiddagen søndag kulminerer konkurrencerne med den flotte ”Best in Show”-konkurrence, hvor udstillingens bedste hund kåres.