Frederikshavnsk kunst på Sjælland

FREDERIKSHAVN: Den frederikshavnske kunstner, Poul Sørensen, rykker i denne weekend til Sjælland, hvor han skal i gang med en ophængning i regi af kunstnerkollegiet Ovalen, som Poul Sørensen har været medlem af i mangfoldige år. Ovalen skal sammen med tre andre kunstnersammenslutninger udstilles på Knabstrup Kulturfabrik - og det er en udstilling i kæmpemæssige lokaler efter intiativ fra Vestsjællands Amt. Poul Sørensen stiller med en række af sine seneste tryk skabt efter minutiøst skærearbejde og efterfølgende arbejde med trykprocessen i hjemmet. -cc