Fredningen af Lille Vildmose fylder 20 år

Sagen begyndte allerede i slutningen af 80'erne, hvor en arbejdsgruppe skulle udarbejde en samlet plan for tørveindvindingen.

Vildokser i Lille Vildmose

Vildokser i Lille Vildmose

Aalborg Kommunes Park & Natur har netop udsendt e-mail for at gøre opmærksom på, at det nu er 20 år siden, at sagen om fredningen af Lille Vildmose i Østhimmerland blev rejst. I e-mailen hedder det: "Det var landbrugsminister Laurits Tørnæs, der med salgsplanerne for Store og Lille Vildmose gav anledning til utilfredshed i både Amtsrådet og i Danmarks. Ellers var fredningen nok aldrig blev rejst". "Der blev lempet en del på fredningsforslaget, allerede inden det blev sendt til Fredningsnævnet. Fredningen blev først for alvor ændret til den nuværende fredning med mere natur, efter at sagen kom til Naturklagenævnet sidst i 1999. Det er tankevækkende, at Amtsrådet gav to år til at afklare om Birkesø kunne genetableres. Nu ved vi, at der skulle gå flere end 20 år" (med tilskud fra EU's LIFE-midler vil den to kvadratkilometer store sø blive genetableret inden 2016, red.). Fredningssagens lange forløb er historien om, at en protestbevægelse blev til en idé, som først efter mange år har fundet sin endelige form. Sagen begyndte allerede i slutningen af 80'erne, hvor en arbejdsgruppe skulle udarbejde en samlet plan for tørveindvindingen og samtidig komme med forslag til, hvorledes de omfattende statsejede arealer kunne anvendes. Først skulle al tørven afgraves, og derefter skulle græsningsarealerne genetableres med våde områder hist og her. Undervejs har der været ført utallige drøftelser om offentlighedens adgang og omfanget af naturgenopretningen. Øget viden og fredningsinteresse, EU-direktiver, og bl.a. Aage V. Jensen Fondes arealopkøb har bevirket, at der er opstået et enestående og meget stort samlet naturområde på 7600 hektar, der i dag fremstår som Danmarks største fredede landområde - og Nordvesteuropas største højmose. brula

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.