Fredsbevægelsens dilemma

Fredsbevægelsen taler med én stemme imod en krig i Irak - men de er mere uklare om, hvad de selv vil stille op med Saddam Hussein

EMNER 10. februar 2003 07:00

.Flammerne blafrer i to store myggelys, men det er langt fra nok til at give tre frosne fredsvagter varmen. I 475 dage har de demonstreret foran Christiansborg mod krig i verden, krig i Afghanistan - og naturligvis krig mod Irak. - Der bor jo andre mennesker end Saddam og hans regering i Irak, og de skal ikke være ofre for det her. Jeg tror ikke, at amerikanske bomber er bedre end Saddam, forklarer den ældre fredsvagt Doris Kruckenberg og skutter sig i sin rulamsfrakke. På den anden side kan hun godt se, at Saddam Hussein er en diktator, som undertrykker sit folk, og det må stoppes. Men hvordan gør man det uden magtanvendelse? - Der må være andre måder, siger Doris Kruckenberg. Hun nævner Nicaragua og Chile som områder, hvor USA destabiliserede et styre indefra; hvis de kunne det der, må de også kunne gøre det i Irak. Et øjeblik senere trækker Doris Kruckenberg det forslag i land. Måske fordi det alligevel lugter lidt for meget af magtanvendelse og USA i en fredsvagts næsebor. Og det er jo i høj grad USA's stræben efter verdensherredømmet, de demonstrerer imod. - Måske kan man også opnå bedre forhold af diplomatisk vej, foreslår Doris Kruckenberg tøvende. - For eksempel ved at hjælpe landet til bedre uddannelse og spirende demokrati. Fredsvagten Jørn Ove Petersen giver sit besyv med, og de to er rørende enige. Udviklingen skal ske fredeligt, og det skal helst komme fra irakerne selv. For selvfølgelig er Saddam en bandit, men på den anden side - det er der så mange andre, der er. Som Berlusconi i Italien og Sharon i Israel, nævner de i munden på hinanden. På lørdag vil tusinder af danskere slutte sig til Jørn Ove Petersen og Doris Kruckenberg på Christiansborg Slotsplads. Den 15. februar har den internationale fredsbevægelse viet til Irak-massedemonstrationer verden over. I koordinationsgruppen for den danske del af aktionen sidder Annelise Ebbe, forkvinde for Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed - en af de over 70 organisationer, der deltager i demonstrationen. Hun har ikke noget konkret bud på, hvad man skal stille op med Saddam Hussein, hvis krigen aflyses. - Jeg kan da godt se problematikken, for det er meget svært at forestille sig situationen… Jeg mener, man skal støtte oppositionen på alle mulige måder, økonomisk, for eksempel. Og så skal Saddam Hussein udsættes for et massivt pres fra våbeninspektørerne, meget mere end i dag, siger Annelise Ebbe. Hun mener også, at befolkningen vil have mere energi til at bekæmpe Saddam Hussein, hvis de økonomiske sanktioner mod Irak bliver hævet. - Men det vigtigste er jo, at man ikke kan være sikker på at vælte Saddam Hussein med en krig. Man kan kun være sikker på massevis af døde civile, og at han vil bruge masseødelæggelsesvåben, hvis han har dem. For eksempel mod Israel. Og hvad gør Israel så?, spørger Annelise Ebbe med Søren Søndergaard fra Enhedslisten er blandt Folketingets skarpeste krigs-kritikere. Hvis krigen blive afværget, skal Saddam Husseins styre undergraves nedefra. - Saddam hussein skal væltes af hensyn til de irakiske folk, ikke for den amerikanske olies skyld. Derfor er det dem, som skal gøre op med ham. Og jeg tror faktisk, amerikanerne er meget bange for, at folket får magten. Men målet må være en politik, der opmuntrer folket til at gøre oprør. - Jeg forstår ikke, at man ikke har samlet alle flygtningene uden for Irak for at spørge dem, hvordan man ved deres hjælp kunne skabe kontakter inde i Irak og støtte oppositionen. I kulden på Christiansborg Slotsplads holder Doris og Jørn Ove ud. Myggelysene varmer måske ikke deres kroppe - men vægerne brænder med "Håbets ild" ifølge fredsvagternes folder.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...