Udenrigspolitik

Fredsbevarende fødselar

¤Ellen Margrethe Løj, chef for FN's fredsbevarende styrker i det vestafrikanske land Liberia, fylder i dag 60 år.

Ellen Margrethe Løj fylder i dag 60 år.

Ellen Margrethe Løj fylder i dag 60 år.

¤Ellen Margrethe Løj, chef for FN's fredsbevarende styrker i det vestafrikanske land Liberia, fylder i dag 60 år. Efter opvæksten på Falster blev hun som nyuddannet cand.polit. ansat i Udenrigsministeriet i 1973. I dag er Ellen Margrethe Løj chef for FN's fredsbevarende styrker i det vestafrikanske land Liberia. Hun har op imod 15.000 mand under sig, de fleste FN-soldater og FN-politifolk, i et land, der stadig kæmper på at komme på fode efter 14 års borgerkrig. Hun erkender, at det fugtige klima er noget af en udfordring, og at hun savner at have et privatliv, men hendes kompetencer, der spænder fra sikkerhedspolitik over udenrigspolitik og økonomi til udviklingspolitik, er der god brug for i Liberia. Allerede fire år efter, at hun blev ansat i Udenrigsministeriet, blev hun i 1977 ambassadesekretær ved Danmarks FN-mission i New York indtil 1980. Siden var Løj ambassaderåd ved Danmarks EF-repræsentation i Bruxelles fra 1982-1985. Herefter rykkede Løj teltpælene til Tel Aviv, hvor hun fra 1989 til 1992 var Danmarks ambassadør i Israel. Og op gennem 1990'erne styrede hun som topembedsmand i Udenrigsministeriets Sydgruppe slagets gang ved årtiets mange store FN-konferencer. Mangen en dansk udviklings- og udenrigsminister har af Ellen Margrethe Løj fået hvisket fakta i øret eller læst hendes små hurtigt skrevne noter ved ministrenes møder med dansk presse. For stoffet. Det kan hun på fingrene. Hun har både viden og overblik. Og så er hun respekteret. Den foreløbige krone på det markante karriereforløb kom, da Ellen Margrethe Løj i sin egenskab af Danmarks FN-ambassadør (2001-2007) blev Danmarks repræsentant i FN's Sikkerhedsråd under det danske medlemskab af Sikkerhedsrådet, hvor hun blandt andet var formand for FN's sanktionskomité for Liberia. I FN blev hun kendt for sin arbejdsdisciplin, sit store netværk og sin enorme loyalitet. Da Ellen Margrethe Løj for et år siden fik tilbuddet om at blive FN-generalsekretær Ban Ki-moons udsending i Liberia, bestred hun posten som Danmarks ambassadør i Tjekkiet. Ellen Margrethe Løj fejrer sin runde dag med en ferie i Slovenien./ritzau/