Vold

Fredsmægler på diskotek fik tænder slået ud

18-årig smadrede et glas i ansigtet på ham

FREDERIKSHAVN:Det kom til at koste en ung mand tre knækkede tænder og et par flænger i ansigtet, at han i en sen nattetime 7. oktober forsøgte sig som fredsmægler på diskotek Buddy Holly. Han fik nemlig et slag på siden af ansigtet med et glas. Slaget var så hårdt, at glasset knustes. En 18-årig frederikshavner erkendte i går i retten, at det var ham, der havde slået med glasset. Han blev fundet skyldig i overtrædelse af den hårde voldsparagraf i straffeloven, selv om han hævdede, at han slet ikke havde haft til hensigt at slå. Straffen fastsættes senere. Det er nemlig gået så stærkt med få sagen i retten, at Kriminalforsorgen ikke har nået at udfærdige en personundersøgelse af den 19-årige. Derfor venter dommeren og de to domsmænd med at udmåle straffen til Kriminalforsorgen har fået gjort sit arbejde, der kan få betydning for, om straffen bliver helt eller delvis betinget. Men grov vold resulterer oftest i en ubetinget fængselsstraf af flere måneders varighed. Den 19-årige forklarede i retten, at han to gange den pågældende nat var kommet i diskussion en gammel skolekammerat, som han mente forfulgte ham. Mens de to sad over for hinanden i diskoteket, kom en tredje ung mand og slog sig ned hos dem. Han opfangede den dårlige stemning og spurgte ¿skal I to ikke snart være venner¿. Det svarede den 18-årige ikke på. Han spurgte i stedet, hvad ¿fredsmægleren¿ syntes om hans uven. ¿Han er fin fyr,¿ lød svaret. Øjeblikket efter knustes glasset mod ¿fredsmæglerens¿ kæbe. - Jeg så ikke slaget, det kom som et lyn fra en blå himmel, sagde han. Den 18-årige forklarede i retten, at han i virkeligheden blot rakte den hånd, han holdt glasset i, frem med en løftet pegefinger - for at understrege sin opfattelse af tingene. Han fejlbedømte afstanden, og da den anden unge mand i det samme lænede sig frem, blev han ramt af glasset. Bagefter stak den 18-årige af. - Jeg var bange for at jeg skulle have bank, sagde han i retten. En kammerat ringede og sms¿ede til ham flere gange i løbet af natten og advarede om, at han ville blive opsøgt på sin bopæl af et tæskehold. Den 18-årige valgte at skjule sig hos sin kæreste. Om et tæskeholdet virkelig var ude at lede efter ham, blev ikke klarlagt under retssagen. Flere vidner afviste den 18-åriges forklaring om, at der ikke var tale om et rigtigt slag, og domsmandsretten valgte at tro på vidnerne.