Fregatfugle fra Juleøen på rekordflyvning

København, tirsdag /ritzau/ En nonstop-flyvning på 4000 km over 26 dage - kun med enkelte afstikkere til havoverfladen. Så langt flyver den sjældne juleø-fregatfugl, fortæller nye data. Foto af fuglen og kort over dens flyvning kan ses på vedhæftede weblink: -------------------------------------------------------------- Juleø-fregatfuglen, der er en af verdens mest sjældne og gådefulde havfugle, kan flyve kolossale distancer uden hvil, viser ny forskning. Der findes blot 1200 par i hele verden. De yngler på Juleøen, som ligger syd for Indonesien i det Indiske Ocean. Nu har australske forskere ved at udstyre fire fugle med satellitsendere sporet deres bevægelser i løbet af 2005. Til ornitologernes forbløffelse kunne de konstatere, at en bestemt fugl, der har fået kælenavnet Lydia, gennemførte en 4000 km lang nonstop-flyvning over 26 dage. Rejsen førte fregatfuglen til Sumatra og Borneo og tilbage til Juleøen efter en overflyvning af Javas bjerge og vulkaner. Det er så godt som sikkert, at Lydia ikke satte fod på land under sin maratonrejse. Det er sandsynligt, at fuglen spiste fra havoverfladen og sov, mens den var på vingerne i flere hundrede eller endda tusind meters højde, oplyser organisationen BirdLife International. Mens Lydia var borte, sad dens eneste unge på omkring seks måneder i reden og ventede tålmodigt på hendes tilbagekomst. Ungen blev formentlig fodret med fisk af sin far imens. Fregatfuglene fra Juleøen har et vingespænd på op til 2,5 meter. Navnet har de fået, fordi de som pirater på skibe hugger mad fra andre havfugle. - Med blot 1200 par, der er afgrænset til denne lille ø i Det Indiske Ocean, er juleø-fregatfuglen en af verdens mest truede havfugle. De nye satellitdata vil bidrage enormt til vores viden om arten, siger Ed Parnell fra BirdLife. Havene i Sydøstasien er blevet farligt område for havfugle. Fiskeritrykket er meget højt, og fregatfugle er ekstremt udsatte for at blive viklet ind i fiskeudstyr. Forureningen er også høj. Afskovning får floderne til at mudre til, og guldmineaktivitet forgifter vandveje og fisk med kviksølv. Forskerne håber, at Lydias satellitsender bliver ved at sende data frem til maj 2006, så de kan finde ud af, hvor den tilbringer tiden uden for ynglesæsonen. Biolog Knud Flensted fra Dansk Ornitologisk Forening er imponeret af de nye oplysninger. - Det noget af en rekordflyvning, der nu er dokumenteret - bortset fra mursejlere, som man også kender det fra, og som formentlig kan flyve i månedsvis. Men med hensyn til havfugle er man hidtil gået ud fra, at de hviler på vandet om natten, siger han. Der er flere arter af fregatfugle. De kan tage føde fra havoverfladen, men lever også af at narre eller stjæle mad fra f.eks. albatrosser. - Den er faktisk lidt af en rovfugl, som spiser lidt af hvert. Fregatfugle kan tage både små fugle, fisk, krabber eller nyklækkede havskildpadder, siger Knud Flensted. /ritzau/