Freja dukket i sidste sekund

Fodbold 29. september 2002 08:00

Fodbold, Kvalifikationsrækken Aalborg Freja - Vejle 1-2 (0-1) Mål: 0-1 Thahn Minhle, 1-1 Martin Søndergard (straffe), 1-2 Jesper Eg (straffe) AALBORG: Hjemmeholdet havde god grund til at ærgre sig efter nederlaget, for gæsternes straffespark faldt ikke bare i overtiden, men på angrebet forinden kunne og burde hjemmeholdet være kommet foran. Således blev et godt hovedstød fra Torben Mols lige akkurat pareret, og riposten fra Anders Møller blev reddet i sidste øjeblik på målstregen. I første halvleg havde Thomas Borcher et godt forsøg, men ellers var det småt med målchancer indtil Vejle fik scoret lige inden pausen. I anden halvleg havde Freja stort held med at presse spillet op ad banen og allerede i det 55. minut burde Martin Søndergaard have udlignet. Det lykkedes efterfølgende for samme spiller i det 73. minut på et straffespark, begået mod Martin Thomsen efter en solotur, men gæsterne slog heldigt kontra i overtiden og var ikke uheldige med at vinde opgøret. Vejgaard - Tjørring 0-1 (0-1) VEJGAARD: Gæsterne havde ikke en reel målchance i hele kampen, men vandt alligevel, da et hurtigt frispark på egen banehalvdel fra en af hjemmeholdets spillere midt i første halvleg endte hos en Tjørring-spiller, der ikke var sen til at sige tak for tilbudet. Omvendt havde Vejgaard ifølge træner Carsten Søgaard en stribe store chancer, men skarpheden foran mål manglede. Udover de mange brændte chancer misbrugte Morten Rasmussen et straffespark, begået mod Flemming Blenstrup, der gennem hele anden halvleg var en evig trussel for gæsterne. Derudover rettede Karsten Simonsen et frispark glimrende af, men hovedstødsforsøget prellede af på overliggeren, så selvom Vejgaard leverede en meget flot indsats og sad på alt i anden halvleg, blev det ikke til vigtige point. mølbæk

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...