Fodbold

Freja videre til tredje JM-runde

Serie 6, 1, JM-puljekamp Vejgaard BK-Aalborg Freja 1-3 (1-0) Mål: 1-0 Mads Thrane (20. minut), 1-1 og 1-2 Sonni Vinther (12. og 22. minut), 1-3 Klaus Lillie (80. minut). VEJGAARD: Der var koldt og blæsende på Vejgaards anlæg på Sofievej, da hjemmeklubben VB i anden runde med kampe om det jyske mesterskab for serie 6-hold havde besøg af Aalborg Freja, der i åbningsrunden havde slået Kongerslev IF. Tilsvarende vandt Vejgaard 3-0 ude mod Skovsgaard. Vejret motiverede ikke til det store fodboldspil og hjemmeholdet kunne ikke holde føringen på 1-0 på et mål sat ind af Mads Thrane. Han havde modtaget en frisparksbold fra venstre. Efter at have presset en del fik frejanernes Sonni Vinther lidt heldigt udlignet. Da samme Vinther ret hurtigt efter øgede til 1-2, og holdets topscorer Klaus Lillie gjorde det til 1-3, gik det, ifølge træner Lars Jensen, op i hat og briller for VB'erne. Ikke desto mindre formåede Vejgaard-holdet mod kampens slutning at lægge et lille pres på deres modstandere, men som Freja-træner Per Laursen kunne konstatere, tilspillede VB'erne sig ikke nævneværdige chancer. brula

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst