Frelsens hær på overarbejde

Jericho er et ekstremt splatterspil med religiøse overtoner

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Dine soldater har forskellige evner inden for magi og skydevåben.

spil Jericho # # # ¤ ¤ ¤ Siden de første 3D-skydespil har vi plaffet dæmoner ned på stribe - uden at skænke det en tanke. De hornede væsener i Doom-spillene er bare statister i et skydetelt. Men Jericho går anderledes seriøst til sagen. Manualen begynder med en bizar skabelsesberetning, der introducerer os for Adam og Evas slemme storebror. ¿Den førstefødte¿ faldt ikke så heldigt ud, og angiveligt har dette væsen skylden for de fleste af verdenshistoriens ulykker. Nu er tiden inde til det endelige opgør, som bringer dig på en særpræget rejse tilbage i tiden. Du indgår i en hemmelig gruppe elitesoldater med speciale i det okkulte. Som spillet selv formulerer det: ¿I gamle dage ville Kirken have brændt os på bålet. I dag kæmper vi dens krige. Men dybest set er vi bare hekse med våben.¿ Her skyder du altså hverken for konge eller fædreland - men for Gud. Og den sædvanlige soldater-jargon blandes faktisk med bøn og bibelcitater fra dine holdkammerater, når ondskaben bliver lidt for nærværende. Forskellige evner Bag den knugende, apokalyptiske atmosfære gemmer sig desværre et lidt for ordinært 3D-skydespil. Banerne er trange og lineære, og fjenderne opfører sig dumt og mekanisk. Muligheden for at give taktiske kommandoer til holdkammeraterne er heller ikke meget bevendt. Til gengæld får spillet meget ud af soldaternes forskellighed. Hver har to skydevåben - og to paranormale evner, som du kan udnytte ved at overtage styringen af den pågældende, når situationen kræver det. En kan f.eks. sætte tiden i slowmotion, mens en anden kan åbne magiske porte. Grafikken præges af meget mørke omgivelser, som kun sporadisk kan oplyses af din lommelygte. Figurerne er detaljerede, og volden er stærkt udpenslet. Hoveder eksploderer, indvolde flyver gennem luften - og blod fremstilles ikke blot som en rød væske - men som en glitrende, pulserende masse. Jericho præsenterer os for de mest slimede, afskyvækkende overflader, der endnu er set i et computerspil. Så det lille 18-mærkat på forsiden er velbegrundet. Forfatteren Spillets største aktiv er den usædvanlige historie, som er skrevet af den engelske gyserforfatter Clive Barker. Udover bøger og skuespil er han kendt som filminstruktør ¿ især for den makabre kult-horrorfilm Hellraiser. Clive Barker har tidligere lagt navn til det seks år gamle pc-spil Undying, som på de fleste punkter er bedre end Jericho - selv om det har mindre blod. Selvfølgelig må det vække en vis uro, når et slimet monster står og snapper efter din strube. Men vi blev mere opskræmt af spillets drømmeagtige mellemsekvenser, der pirrer en mere diffus angst - og knytter flot an til det storladne plot, hvor historiens vingesus spædes op med vingeslag fra både engle og dæmoner. Jericho kombinerer den isnende stemning fra Eksorcisten med det potente actionbrag fra Aliens. Det er en ujævn blanding - men forfriskende anderledes. Og hvor forvrøvlet det hele end forekommer, når man tænker tilbage på det, leverer spillet alligevel en skræmmende oplevelse, indtil du slukker for mareridtet.

Breaking
Følg snestormens rasen live - politiet vil have lastbilerne af vejene
Luk