EMNER

Frem med cyklerne

FORBINDELSE:En 3. Limfjordsforbindelse vil på mange måder være en katastrofe. For at overflødiggøre dette absurde projekt er der flere måder at justere på, f.eks. bompenge for bilister i tidsrummet fra 6 morgen til 18 aften. En sådan afgift vil få folket til at finde cyklen frem, og hvis ikke cyklen, ja, da er fornuften/kreativiteten lige for. Den vil blomstre, når folk skal til lommerne. Og til politikerne: Hvorfor tænker I ikke på fleksible arbejds/mødetider? Her er der rigtig meget at hente m.h.t. at forrykke trafikken over alt til det bedre. P.S.: Begrav nu din egen egoisme, for du ønsker jo heller ikke mere asfalt, vel?