Fremgang for AaB

AaB-Fr.Havn Bulldogs2-14 Floorballligaen, mænd AALBORG: AaB kan med stolthed kalde sig Nordjyllands førende idrætsklub og nu kan de også spore en vis fremgang på floorballgulvet... - Det går da fremad for dem. Vi har scoret 14 mål hver gang mod dem, mens de ikke scorede i den første kamp, scorede et mål i anden kamp og nu to denne gang, smiler Helge Overgaard. Bulldogs' holdleder kan så måske forvente, at AaB overtager hundegården om 4-5 sæsoner... En af forklaringerne kunne selvfølgelig også være, at frederikshavnerne brugte tre kæder for at trimme holdet til de kommende topkampe mod bysbørnene fra Outlaws og Brønderslev Hot Shots. Det kunne også tydeligt ses på målscorerne, hvor hele 12 forskellige blev noteret for de 14 Bulldogs-mål.toto Kampfakta: Periodecifre: 1-2, 1-8, 0-4. Mål for AaB: Daniel Vestergaard og Jens Christian Nielsen hver 1. Mål for Bulldogs: Anders Haagensen, Brian Nielsen, Tobias Jørgensen, Søren Olesen, Poul Erik Strandby, Lasse Tvede, Michael Jensen, Henrik S. Larsen, Lars Jespersen og Claus Jensen hver 1, Claus Jensen og Kristian Sundell hver 2.