Fremgang for Vadehavets fugle ædes op af ræve MILJØ: Frivillige ordninger med landmænd giver bonus i Tøndermarsken for fuglebestanden

Ind­sat­sen for at ven­de den vold­som­me til­ba­ge­gang for fug­le­li­vet i Tøn­der­mars­ken har hjul­pet. AR­KIV­FO­TO: Scanpix
Fugle 29. marts 2007 06:00

Frivillige ordninger med landmænd i Tøndermarsken om miljøvenligt landbrug har gavnet områdets skrantende fuglebestand. Men nu truer ræve med at høste udbyttet. Indsatsen for at vende den voldsomme tilbagegang for fuglelivet i Tøndermarsken har hjulpet. Femårige aftaler med lokale landmænd om at skabe fugtige engarealer har vist sin tydelige effekt på ynglebestandene af bl.a. viber, rødben og kobbersnepper i Danmarks største marskområde. Hård ved viberne Til gengæld har en ny synder vist sig på banen, viser en ny rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser. En fremgang i rævebestandene de seneste 10 år menes at være årsagen til, at det nu lykkes alt for få af viberne at få deres unger på vingerne. Mens et vibepar i 1995 havde 56 procent chance for at gennemføre rugningen og klække deres æg, er tallet ifølge den nye undersøgelse helt nede på 14 procent. Herefter er det igen kun halvdelen af ungerne, der vokser op til at blive flyvefærdige. - Undersøgelsen viser, at rederne plyndres om natten, hvilket tyder på firbenede rovdyr som ræven. I 1995 var sygdommen ræveskab udbredt også i Sønderjylland og satte rævebestanden i bund, mens rævebestanden siden er steget, og det samme er antallet af beboede rævegrave i området. Det peger på ræven. Men da der også kan være tale om andre ægrøvere som ilder, mår og grævling, vil vi gerne undersøge det nærmere, før vi anbefaler eventuelt øget jagt på rævene, siger seniorforsker Preben Clausen fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) til Ritzau. Derfor vil forskerne det næste års tid med bittesmå videokameraer overvåge udvalgte vibereder for at afsløre, om det er ræven, der er synderen. Flere ynglefugle - Til gengæld må vi glæde os over efter mange års markant tilbagegang for fuglene, at miljøindsatsen uden for al tvivl virker. Der er sket en fordobling i ynglefugle, efter at det i 2001 lykkedes at overtale landmændene til spærre nogle af deres afløb fra engene. Derfor er der al mulig grund til at fortsætte og udvide indsatsen med at skabe flere fugtige områder, siger Preben Clausen. Undersøgelsen afslører til gengæld, at de nye fugtige områder kun tiltrækker ynglefugle, hvis der er tale om områder, der ikke tidligere har været dyrket. Derfor er miljøminister Connie Hedegaard (K) på vej med et udspil, der fokuserer på et nyt kerneområde på 850 hektar i Ny og Gammel Frederikskog, som anses for det mest værdifulde for ynglefuglene. - Vil vi gøre noget for engfuglene, giver det mening at fokusere indsatsen her, fordi det rummer langt den største del af rederne fra stor kobbersneppe, viber, rødben, siger miljøministeren. Hun understreger, at det ikke betyder, at indsatsen nedprioriteres i resten af det fredede område i Tøndermarsken på i alt 2570 hektar. Omkring 40 pro cent af det nye indsatsområde på 850 hektar ejes af Tønder Kommune. De hidtidige frivillige aftaler med landbruget om miljøvenlig drift, der blev indført i 2001, udløber i år. Men det ventes, at de afløses til efteråret af nye ordninger under landdistriktsprogrammet. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...