Fremgang, men nederlag

BI tabte til Hjørring Frem trods fremgang i spillet

Der var klar fremgang at spore på BI serie 2 i fodbold fra 1-4 premierekampen mod Skjold Sæby, da Brønderslev-holdet på udebane mødte Hjørring Frem, men alligevel blev det til et nederlag på 0-1. BI indledte kampen med pres på hjemmeholdet, men i det 10. minut kom BI'erne pludselig i undertal i forsvarszonen, og Hjørring Frem smuttede igennem og scorede det mål, der siden skulle vise sig at blive afgørende. I første halvleg havde BI et par gode målchancer, og holdet fortsatte efter pausen med at producere flere af slagsen. Harras Eid fik kampens største tilbud, men en meter fra målstregen lykkedes det den uheldige BI-spiller at heade over mål. - Vi spillede faktisk en fin kamp, og var banens klart bedste hold. Navnlig var der fremgang at spore i forsvaret, set i forhold til opgøret mod Sæby, men vi brænder stadig for mange af de chancer vi tilspiller os, var BI-træner Steen Refsgaard kommentar efter kampen. BI-træneren måtte op til kampstart konstatere, at Dennis Gregersen ikke var klar, som følge af en ankelskade, der har plager ham på det seneste. I stedet trådte Dennis Madsen ind på holdet i bageste linien, og spillede en flot kamp. Der var tillige ros til den unge midtbanespiller, Kristian Hessellund, der var BI's bedste. Der er spillet to runder, og BI har stadig point til gode. Holdet skal i kampen igen allerede tirsdag aften, hvor oprykkerne fra Østervrå kommer på besøg på BI-Centeret med kampstart kl. 19. BI får to kampe i den kommende uge, idet holdet spiller allerede igen fredag, hvor modstanderen bliver V. Hassing/Gandrup på udebane. P.S.